Adverbiet hái 还/還 har flere funktioner på kinesisk, afhængigt af den sammenhæng, det bruges i. Her fokuserer vi på to af de mest grundlæggende og almindelige anvendelser:
‘også; desuden’
‘stadig’
I den første anvendelse bruges hái 还/還 til at tilføje information, svarende til ‘også’ eller ‘desuden’ på dansk. Hái 还/還 giver yderligere information og forbinder flere handlinger eller ønsker fra det samme subjekt. Det kan ikke forbinde to subjekter, der gør lignende ting. I denne anvendelse har hái 还/還 ofte en tone af understregning eller overraskelse.
I den anden anvendelse angiver hái 还/還, at en handling eller situation fortsætter eller ikke har ændret sig, svarende til ‘stadig’ på dansk.

Struktur
Grundform
I denne brug forbinder hái 还/還 ‘også; desuden’ to udsagn, der har det samme subjekt. Det placeres foran verbet eller adjektivet i den anden sætning.
Angiver ‘også; desuden’
Angiver ‘stadig’
I denne brug placeres hái 还/還 ‘stadig’ foran et verbum eller et adjektiv som prædikat for at angive, at en handling eller situation fortsætter eller ikke har ændret sig.
Når man beskriver en igangværende handling, efterfølges hái 还/還 ofte af aspektmarkøren zài 在.
Negation
Når man danner en benægtende sætning med hái 还/還, placeres det negationnsadverbiet efter hái 还/還. It is not hái 还/還 itself that is negated, but the action expressed by the verb.
Nogle gange bruges negationsadverbet bù 不 i stedet for méi 没/沒. Bù 不 har dog en følelsesladet betoning, der ofte udtrykker frustration, overraskelse eller kritik.
Hvis man vil sige ‘heller ikke’, er det mest almindeligt at bruge yě 也 ‘også’ i stedet for hái 还/還. Hvis hái 还/還 bruges i en benægtende sætning, antyder det, at man tilføjer noget til en allerede negativ eller problematisk situation, og det har en undertone af understregning, brok eller kontrast.
Se også: Yě 也
Spørgsmål
Den mest almindelige måde at danne et ja-nej-spørgsmål, er at tilføje spørgepartiklen ma 吗/嗎 i slutningen af sætningen.
Med præpositionsudsagn
Hái 还/還 placeres normalt før præpositionsleddet.
Funktioner
1. Hái 还/還 angiver ‘også; desuden’
Hái 还/還 bruges til at tilføje noget, der kommer i tillæg til det, der allerede er nævnt, eller til at understrege kontinuitet i handlinger. Hái 还/還 bruges ofte, når man ønsker at lægge ekstra vægt på det, man siger, og kan have en undertone af overraskelse eller utilfredshed.
Hái 还/還 bruges typisk til at angive yderligere oplysninger, ofte med en indikation af, at noget fortsætter, eller at der tilføjes noget uventet, snarere end en direkte parallel. Hvis man ønsker at angive lighed og tilføje en ny oplysning på en parallel eller koordineret måde, svarende til ‘og’ på dansk, er, yě 也 ‘også’ det rette valg.
Yě 也 er også det rette valg, hvis der er to forskellige personer, der gør eller er samme ting.
Hái 还/還 kan kun bruges til at beskrive, at den samme person gør eller er forskellige ting, det vil sige, at subjektet i begge dele af sætningen skal være det samme. Man kan altså ikke sige:
2. Hái 还/還 angiver ‘stadig’
Hái 还/還 angiver, at noget fortsætter, at en handling eller situation ikke har ændret sig.
Når man beskriver en igangværende handling, efterfølges hái 还/還 ofte af den progressive aspektmarkør zài 在.
Hái méi 还没/還沒 angiver, at man ‘stadig ikke’ eller ‘endnu ikke’ har gjort noget. Det antyder en forventning eller en mulig fremtidig ændring.
Hái bù 还不/還不 angiver, at man ‘stadig ikke vil’ eller ‘stadig ikke gør’ noget. Det har en undertone af vedholdende afvisning eller modvilje. Det er mindre neutralt end hái méi 还没/還沒 og udtrykker ofte talerens frustration, overraskelse eller kritik.