Tal kan kombineres med almindeligt anvendte tidsrelaterede substantiver såsom nián 年 ‘år’, yuè 月 ‘måned’, rì 日 ‘månedens dag’, xīngqī 星期 ‘uge’, diǎn 点/點 ‘klokke’ og fēn 分 ‘minut’ for at angive datoer og tidspunkter.

Struktur
1. Dato: år – måned – dag
Når datoer angives, placeres tal typisk foran tidsordene nián 年 ‘år’, yuè 月 ‘måned’ og rì 日 ‘månedens dag’, efter en rækkefølge fra større til mindre enheder. I uformelt talt kinesisk bruges ordet hào 号/號 ‘månedens dag’ ofte i stedet for rì 日, når man henviser til datoer. I datoer, hvor et nul er nødvendigt for at angive år, bruges tegnet líng 〇 ‘nul’ typisk i stedet for líng 零 ‘nul.’
Når man spørger om datoer, er det almindeligt at bruge spørgende udtryk som shénme shíhou 什么时候/什麼時候 ‘hvornår’, jǐ yuè jǐ haò 几月几号/幾月幾號 ‘hvilken dato’, nǎ yì tiān 哪一天 ‘hvilken dag’ eller nǎ yì nián 哪一年 ‘hvilket år’ til at stille spørgsmål. Følgende er typiske måder at bruge disse spørgsmålsord til at spørge om datoer eller tidspunkter.
2. Ugens dage
Når ugedagene angives, placeres tallene yī 一 ‘en’ til liù 六 ‘seks’ efter tidsordet xīngqī 星期 ‘uge’ for at angive mandag til lørdag. Søndag udtrykkes enten som xīngqīrì 星期日 eller xīngqītiān 星期天, hvor førstnævnte er mere formel.
Zhōu 周/週 ‘uge’ kan bruges i stedet for xīngqī 星期. Tallene yī 一 ‘et’ til liù 六 ‘seks’ kan også lægges til efter zhōu 周/週, som i zhōuyī 周一/週一 for mandag. Men når man bruger zhōu 周/週 i et ord for ‘søndag’, er kun zhōurì 周日/週日 acceptabelt.
| Mandag | 星期一 | xīngqīyī | = | 周一 | 週一 | zhōuyī |
| Tirsdag | 星期二 | xīngqīèr | = | 周二 | 週二 | zhōu‘èr |
| Onsdag | 星期三 | xīngqīsān | = | 周三 | 週三 | zhōusān |
| Torsdag | 星期四 | xīngqīsì | = | 周四 | 週四 | zhōusì |
| Fridag | 星期五 | xīngqīwǔ | = | 周五 | 週五 | zhōuwǔ |
| Lørdag | 星期六 | xīngqīliù | = | 周六 | 週六 | zhōuliù |
| Søndag | 星期日 | xīngqīrì | = | 周日 | 週日 | zhōurì |
| Søndag | 星期天 | xīngqītiān |
3. Komplekse datoer
Når en fuld dato angives, der inkluderer ugens dag, følger xīngqī 星期 efter år, måned og dag.
Når man spørger om ugedagen, sættes spørgsmålsordet jǐ 几 ‘hvor mange’ typisk efter xīngqī 星期 eller zhōu 周/週, som i xīngqī jǐ 星期几 /星期幾 eller zhōu jǐ 周几/周幾.
4. Almindeligt anvendte tidsudtryk
Når man udtrykker en tidsorden, bruges tidsudtryk almindeligvis, såsom jīnnián 今年 ‘i år’, zuótiān 昨天 ‘i går’, shàng ge xīngqī 上个星期/上個星期 ‘sidste uge‘ og xià ge yuè 下个月/下個月 ‘næste måned’.
Ordene nián 年 ‘år’ og tiān 天 ‘dag’ bruges på lignende vis. Begge fungerer som måleord og kræver ikke et ekstra måleord. Eksempler inkluderer yì nián 一年 ‘et år’ og sān tiān 三天 ‘tre dage’.
Til sammenligning tjener yuè 月 ‘måned’ og xīngqī 星期 ‘uge’ ikke som måleord. Derfor skal de indledes af måleordet ge 个/個, som det ses i yí ge xīngqī 一个星期/一個星期 ‘en uge’ og liǎng ge yuè 两个月/兩個月 ‘to måneder’.
Følgende er eksempler på almindeligt anvendte tids-substantivsekvenser, som illustrerer den strukturelle forskel mellem de to ovennævnte grupper:
| 前年 | 去年 | 今年 | 明年 | 后年/後年 |
| qiánnián | qùnián | jīnnián | míngnián | hòunián |
| året før sidste | sidste år | i år | næste år | året efter |
| 前天 | 昨天 | 今天 | 明天 | 后天/後天 |
| qiántiān | zuótiān | jīntiān | míngtiān | hòutiān |
| i forgårs | i går | i dag | i morgen | i overmorgen |
5. Tidspunkt på dagen
Når man angiver fulde timer, placeres et tal direkte foran diǎn 点/點 ‘klokken’ eller diǎnzhōng 点钟/點鐘 ‘klokken’. Det er vigtigt at bemærke, at for klokken to er kun liǎng diǎn 两点/兩點 acceptabelt, ikke èr diǎn 二点/二點.
For at udtrykke minutter placeres et tal foran fēn 分 ‘minut’. I talt kinesisk kan fēn 分 udelades. Når nul er nødvendigt i denne sammenhæng, bør tegnet líng 零 bruges.
I halve timer placeres ordet bàn 半 ‘halv’ ofte direkte efter diǎn 点/點 for at angive halvtimesmærket. Kè 刻 ‘kvarter’ kan bruges i vendingerne yí kè 一刻 og sān kè 三刻 for at angive ‘et kvarter’ og ‘tre kvarter’. Disse sætninger er placeret efter diǎn 点/點.
Når man henviser til minutter pr. time på kinesisk, placeres ordet chà 差 ‘falder for kort’ før eller efter fēn 分-sætningen. For eksempel betyder chà liǎng fēn shí diǎn 差两分十点/差兩分十點 ‘to minutter til ti’. Denne struktur bruges oftest, når tidsforskellen er “fem minutter”, “ti minutter” eller en kvart.
24-timers uret bruges generelt ikke på kinesisk. I stedet angives den del af dagen før timen. Almindeligt anvendte udtryk inkluderer:
Zǎoshang 早上 ‘(tidlig) morgen’ – normalt før kl. 8:00.
shàngwǔ 上午 ‘morgen’ – fra omkring kl. 8:00 til 11:59.
zhōngwǔ 中午 ‘middag’ – omkring kl. 12:00 til 12:59.
xiàwǔ 下午 ‘eftermiddag’ – fra cirka kl. 13.00 til 17.59.
Wǎnshang 晚上 ‘aften’ – fra kl. 18.00 og frem
De ovenfor nævnte sætninger angiver tidspunktet på dagen ret generelt. Dog kan talerne variere i, hvordan de anvender disse termer. For eksempel kan nogle talere bruge zǎoshang 早上 for hele morgenen.
Når man spørger om tiden, er det mest almindelige spørgeudtryk jǐ diǎn 几点/幾點 ‘hvad tid’ eller jǐ diǎn jǐ fēn 几点几分/幾點幾分 ‘hvad tid’.
Funktioner
Indikerer, hvornår en handling eller begivenhed finder sted
ato- og tidsudtryk bruges til at angive, hvornår en handling eller begivenhed finder sted. Den mest typiske position er umiddelbart efter subjektet.
Hvis konteksten dog kræver vægt på tid, såsom at kontrastere tidspunktet for flere begivenheder eller fremhæve kronologisk rækkefølge, kan tidsudtrykket også blive vist foran emnet.
When asking about time, interrogative time expressions should not be placed at the beginning of the sentence.