常常
常常
chángcháng
adverbium

HSK1 TBCL1
‘ofte’

Chángcháng 常常 er et adverbium, der bruges til at beskrive handlinger, der sker ofte. Det svarer til ‘ofte’. ‘tit’ eller ‘hyppigt’ på dansk.

Især i formelle og skriftlige sammenhænge bruges chángcháng 常常 også i sin enstavelsesform cháng 常. I daglig tale bruges jīngcháng 经常 ofte i stedet for chángcháng 常常.

Struktur

Grundform

Chángcháng 常常 placeres efter subjektet og før verbet eller adjektivet, der fungerer som prædikat.

Subjekt
他们
他們
Tāmen
常常
常常
常常
chángcháng
verbum
objekt
中国。
中國。
Zhōngguó.
De tager ofte til Kina.
Subjekt
常常
常常
常常
chángcháng
verbum
mǎi
objekt
米饭。
米飯。
mǐfàn.
Jeg køber tit ris.

I sætninger med et adjektiv som prædikat kan chángcháng 常常 kun bruges sammen med adjektiver, der beskriver midlertidige eller foranderlige tilstande eller følelser, der kan opstå gentagne gange, såsom máng 忙 ‘travl’, lèi 累 ‘træt’, gāoxìng 高兴/高興 ‘glad’ eller lěng 冷 ‘kold’. Det kan ikke optræde sammen med adjektiver, der beskriver permanente egenskaber, såsom gāo 高 ‘høj’, cōngmíng 聪明/聰明 ‘intelligent’, piàoliang 漂亮 ‘smuk’ eller de der kun forekommer én gang. I bekræftende sætninger kommer hěn 很 før adjektivet

Subjekt
常常
常常
常常
chángcháng
hěn
adjektiv
忙。
忙。
máng.
Jeg har ofte travlt.
Subjekt
老师
老師
Lǎoshī
常常
常常
常常
chángcháng
hěn
adjektiv
累。
累。
lèi.
Læreren er ofte træt.

Negation

En sætning med chángcháng 常常 negeres normalt med negationsadverbiet 不 og chángcháng 常常 optræder oftest i sin enstavelsesform cháng 常.

For at sige, at noget sjældent sker, skal 不 placeres foran cháng 常. Bù cháng 不常 ‘ikke ofte’ har en neutral klang. Det bruges ofte til at beskrive generelle vaner eller objektive iagttagelser.

Subjekt
cháng
verbum
objekt
咖啡。
咖啡。
kāfēi.
Jeg drikker ikke så tit kaffe.
(Der lægges vægt på 'ikke så tit'.)

Når negationsadverbiet bù 不 placeres cháng 常 antyder det, at nogen ofte undlader at gøre noget. Det er mindre almindeligt end bù cháng 不常. Cháng bù 常不 har ofte en undertone af kritik, klage eller overraskelse over, at en handling gentagne gange udebliver. Bemærk, at man her også kan bruge chángcháng 常常.

Subjekt
小王
小王
Xiǎo Wáng
常(常)
常(常)
常(常)
cháng(cháng)
verbum
chī
objekt
早饭。
早飯。
zǎofàn.
Xiao Wang spiser ofte ikke morgenmad.
(Antyder, at det er en dårlig vane.)

Spørgsmål

For at danne et ja-nej-spørgsmål tilføjes spørgepartiklen ma 吗/嗎 i slutningen af sætningen.

Subjekt
他们
他們
Tāmen
常常
常常
常常
chángcháng
verbum
objekt
中国
中國
Zhōngguó
吗/嗎?
吗?
嗎?
ma?
Tager de ofte til Kina?

Med adverbier

Det mest almindelige og neutrale mønster for adverbier som 也 ‘også’ og hái 还/還 ‘stadig’ er at placere dem før chángcháng 常常. Her knytter det første adverbium handlingen til en tidligere idé, mens chángcháng 常常 blot angiver hyppigheden.

Subjekt
也/还/還
常常
常常
常常
chángcháng
verbum
mǎi
objekt
米饭。
米飯。
mǐfàn.
Jeg køber også ofte ris.
Subjekt
老师
老師
Lǎoshī
也/还/還
hái
常常
常常
常常
chángcháng
verbum
帮助
幫助
bāngzhù
objekt
我。
我。
wǒ.
Læreren hjælper mig stadig ofte.

Med præpositionsudsagn

Chángcháng 常常 placeres oftest foran et præpositionsudsagn.

Subjekt
常常
常常
常常
chángcháng
præpostionsled
在家
在家
zài jiā
verbum
chī
objekt
饭。
飯。
fàn.
Jeg spiser ofte hjemme.
Subjekt
常常
常常
常常
chángcháng
præpostionsled
跟朋友
跟朋友
gēn péngyou
verbum
objekt
球。
球。
qiú.
Han spiller ofte bold med venner.

Funktioner

I sin kerne angiver chángcháng 常常, at en handling eller en tilstand forekommer hyppigt.

1. Chángcháng 常常 udtrykker vanemæssige eller gentagne handlinger

Dette er den mest grundlæggende og almindelige anvendelse. Chángcháng 常常 angiver, at nogen gør noget regelmæssigt. Det besvarer det underforståede spørgsmål ‘Hvor ofte sker det?’ og kan bruges til at angive fakta eller beskrive rutiner, som personlige vaner eller aktiviteter i dagligdagen.

这儿常常下雨。
这儿常常下雨。
Zhèr chángcháng xià yǔ.
Her regner det ofte.
我常常六点起床。
我常常六點起床。
Wǒ chángcháng liù diǎn qǐchuáng.
Jeg står ofte op klokken seks.
这个学生常常说中文。
這個學生常常說中文。
Zhè ge xuésheng chángcháng shuō Zhōngwén.
Denne studerende taler ofte kinesisk.
她常常坐地铁去图书馆。
她常常坐地鐵去圖書館。
Tā chángcháng zuò dìtiě qù túshūguǎn.
Hun tager tit metroen til biblioteket.

2. Chángcháng 常常 udtrykker tilbagevendende tilstande

Når det bruges sammen med et adjektiv, kan chángcháng 常常 beskrive tilbagevendende følelsesmæssige eller fysiske tilstande og understrege, at en tilstand forekommer hyppigt, men ikke er permanent. Dette kan bruges til at tale om stemninger eller fysiske fornemmelser, der opstår regelmæssigt eller gentagne gange.

孩子常常很高兴。
孩子常常很高興。
Háizi chángcháng hěn gāoxìng.
Barnet er ofte glad.
冬天常常很冷。
冬天常常很冷。
Dōngtiān chángcháng hěn lěng.
Vinteren er ofte kold.
早上他常常很饿。
早上他常常很餓。
Zǎoshang tā chángcháng hěn è.
Om morgenen er han ofte sulten.

3. Chángcháng 常常 udtrykker understregning eller mild klage

I talesproget kan chángcháng 常常 tilføre en subjektiv og let følelsesladet tone, så udsagnet ikke kun handler om hyppighed, men også om, den talendes følelser for det. Det bruges ofte til at klage, vise irritation eller udtrykke følelser.

妹妹常常哭。
妹妹常常哭。
Mèimei chángcháng kū.
Min lillesøster græder tit.
小李常常很晚回家。
小李常常很晚回家。
Xiǎo Lǐ chángcháng hěn wǎn huíjiā.
Xiao Li kommer ofte sent hjem.
我的电脑常常有问题。
我的電腦常常有問題。
Wǒ de diànnǎo chángcháng yǒu wèntí.
Min computer har ofte problemer.