Menu

十分
十分
shífēn
'ekstraordinært'
特别
特别
tèbié
'især'
挺
挺
tǐng
'ganske'

HSK2 TBCL2

Forklaring

Shífēn 十分, tèbié 特别, og tǐng 挺 er almindelige gradsadverbier, der bruges til at angive omfanget eller intensiteten af et adjektiv eller et verbum. Verber, der kan modificeres af gradsadverbier, er modalverber (néng 能 ‘kan’, huì 会 ‘kan’, kěyǐ 可以 ‘kan’) eller psykologiske verber, der udtrykker følelser, en evne eller mentale tilstande (xǐhuān 喜欢 ‘at kunne lide’, ʼxiǎng 想 ‘at ønske’, ài 爱 ‘at elske’, xīwàng 希望 ‘at håbe’). De deler den grundlæggende funktion at udtrykke en stærkere grad af følelse, men adskiller sig i intensitet, register og kontekstuel passendehed.

Struktur

Grundform

Shífēn 十分, tèbié 特别 optræder normalt foran adjektiver eller verber, som de ændrer. Tǐng 挺 kommer også forud for adjektiver eller verber, men kræver for det meste den strukturelle partikel de 的 i slutningen af sætningen.

Subjekt
这本书
這本書
Zhè běn shū
十分/特别
十分
十分
shífēn
Adjektiv/Verbum
有意思。
有意思。
yǒu yìsi.
Denne bog er ret interessant.
Subjekt
弟弟
弟弟
Dìdi
特别
特别
特別
tèbié
Verbum
会唱歌。
會唱歌。
huì chànggē.
Min bror er virkelig god til at synge.

Bemærk: I mere dagligdags sammenhæng er det muligt at udelade den strukturelle partikel 的.

Subjekt
他
他
Tā
Verbum
工作
工作
gōngzuò
挺
挺
挺
tǐng
Adjektiv/Verbum
认真的。
認真的。
rènzhēn de.
Han tager sit arbejde ret seriøst.

Tèbié 特别 kan også bruges som et adjektiv, der beskriver en egenskab eller egenskab ved noget.

这件裤子挺特别的。
這件褲子挺特別的。
Zhè jiàn kùzi tǐng tèbié de.
Disse bukser er ret specielle.

Negation

Shífēn 十分, tèbié 特别, og tǐng 挺 er typisk ikke negereget af et forudgående 不 i dagligdags tale. I negative sætninger bruger talere som regel bú tài 不太 + adjektiv, modale verber eller verber, der udtrykker følelser i stedet.

Subjekt
他这个人
他這個人
Tā zhège rén
不太
不太
不太
bú tài
Adjektiv/Verbum
聪明。
聰明。
cōngmíng.
Han er ikke så klog.
Subjekt
妈妈
媽媽
Māma
不太
不太
不太
bú tài
Verbum
会做饭。
會做飯。
huì zuò fàn.
Mor er ikke særlig god til at lave mad.

Dog kan det negative adverbium bù 不 optræde efter shífēn 十分, tèbié 特别 og tǐng 挺. I dette tilfælde gælder negationen for det følgende adjektiv eller verbum, og gradadverbiet viser stadig høj intensitet.

Konstruktionerne ‘shífēn / tèbié / tǐng + bù 不 + adjektiv eller mentaltilstandsverbum’ udtrykker en stærk negativ holdning, omtrent lig ‘virkelig ikke’ eller ‘særligt ikke’. Dette mønster er særligt almindeligt, når adjektivet eller verbet i sig selv har en generelt positiv betydning.

他工作十分不认真。
他工作十分不認真。
Tā gōngzuò shífēn bú rènzhēn.
Han arbejder meget uforsigtigt.
老师挺不喜欢这位学生,因为他常常不写功课。
老師挺不喜歡這位學生,因爲他常常不寫功課。
Lǎoshī tǐng bù xǐhuan zhè wèi xuéshēng, yīnwèi tā chángcháng bù xiě gōngkè.
Læreren bryder sig slet ikke om denne elev, fordi han ofte ikke laver sine lektier.
今天的菜特别不好吃。
今天的菜特別不好吃。
Jīntiān de cài tèbié bù hǎochī.
Maden i dag er især ikke velsmagende.

Bemærk: I mundtlig kinesisk, ‘bú (shì) tǐng 不(是)挺 + adjektiv / verbum + de (ma) 的 (吗)?’ bruges ofte retorisk til at udtrykke den modsatte betydning — at noget er sandt.

周末在家里休息,不(是)挺好的吗?
周末在家里休息,不(是)挺好的嗎?
Zhōumò zài jiālǐ xiūxi, bú (shì) tǐng hǎo de?
Er det ikke dejligt at hvile hjemme i weekenderne?
(Taleren udtrykker præference for at blive hjemme i weekenden.)
这个房间不(是)挺干净的吗?
這個房間不(是)挺乾净的嗎?
Zhè ge fángjiān bú (shì) tǐng gānjìng de ma?
Er dette værelse ikke ret rent?
(Taleren har en positiv vurdering af rummet.)
哥哥不(是)挺愛吃魚的嗎?
哥哥不(是)挺愛吃魚的嗎?
Gēge bú (shì) tǐng ài chī yú de ma?
Kan storebror ikke virkelig lide at spise fisk?
(Taleren udtrykker forvirring, fordi den ældre bror normalt kan lide at spise fisk.)

Spørgsmål

For adverbier shífēn 十分 og tèbié 特别, ja-nej-spørgsmål dannes ved at placere spørgsmålspartiklen ma 吗 i slutningen af sætningen. Gradsadverbier bruges ikke i A-ikke-A-spørgsmål.

Subjekt
这里的饭
這裡的飯
Zhèlǐ de fàn
十分 – 特别/特別
特别
特別
tèbié
Adjektiv
好吃
好吃
hǎochī
吗/嗎?
吗?
嗎?
ma?
Er maden her særligt lækker?
Subjekt
妹妹
妹妹
Mèimei
十分 – 特别/特別
十分
十分
shífēn
Verbum
喜欢
喜歡
xǐhuan
Objekt
蛋糕
蛋糕
dàngāo
吗/嗎?
 吗?
嗎?
ma?
Kan lillesøsteren rigtig godt lide kager?

Shífēn 十分 og tèbié 特别/特別 kan også optræde i shì bú shì 是不是 spørgsmål.

Subjekt
这里的饭
這裏的飯
Zhèlǐ de fàn
是不是
是不是
是不是
shì bú shì
十分/特別
特別
特別
tèbié
Adjektiv/verbum
好吃?
好吃?
hǎochī?
Er maden her særligt lækker?
Subjekt
妹妹
妹妹
Mèimei
是不是
是不是
是不是
shì bú shì
十分/特别
十分
十分
shífēn
Adjektiv/verbum
喜欢蛋糕?
喜歡蛋糕?
xǐhuan dàngāo?
Kan lillesøsteren rigtig godt lide kager?

Med tǐng 挺, strukturel partikel de 的 skal tilføjes i slutningen af sætningen.

Subjekt
老师
老師
Lǎoshī
是不是
是不是
是不是
shì bú shì
挺
挺
挺
tǐng
Adjektiv/verbum
高的?
高的?
gāo de?
Er læreren særligt høj?

Bemærk: shífēn 十分, tèbié 特别, og tǐng 挺 kan ikke bruges alene som et kort svar på et spørgsmål.

Q: 这里的饭好吃吗?
Q: 這裏的飯好吃嗎?
Zhèlǐ de fàn hǎochī ma?
Er maden her god?
A: 特别好吃。
A: 特别好吃。
Tèbié hǎochī.
Den er særligt god.

Med adverbier

Adverbier som yě 也 ‘også’ og dōu 都 ‘begge; alle’ optræder som regel før gradadverbiet.

Subjekt
他们
他們
Tāmen
Adverbum
也
也
yě
十分/特别/挺
十分
十分
shífēn
Adjektiv/verbum
喜欢
喜歡
xǐhuan
(Objekt)
看书。
看書。
kàn shū.
De kan også godt lide at læse.
Subjekt
这些学生
這些學生
Zhèxiē xuéshēng
Adverbum
都
都
dōu
挺
挺
挺
tǐng
Adjektiv/verbum
累。
累。
lèi.
Disse elever er alle ret trætte.

Bemærk: Den samme regel gælder for tidsadverbier som yǐjīng 已经 ‘allerede’, yīzhí 一直 ‘kontinuerligt’, yǒushíhòu 有时候 ‘nogle gange’, gāng 刚 ‘bare’ og gānggāng 刚刚 ‘lige nu’. Gradsadverbet kommer som regel efter det temporale adverbi.

今年五月已经十分热了。
今年五月已經十分熱了。
Jīnnián wǔ yuè yǐjīng shífēn rè le.
Det var allerede meget varmt i maj i år.
我有时候特别想吃肉。
我有時候特別想吃肉。
Wǒ yǒushíhòu tèbié xiǎng chī ròu.
Jeg har nogle gange en særlig trang til kød.
我的同学一直挺用功的。
我的同學一直挺用功的。
Wǒ de tóngxué yìzhí tǐng yònggōng de.
Min klassekammerat har været ret hårdtarbejdende.

Med modale verber

Når shífēn 十分, tèbié 特别, eller tǐng 挺 bruges sammen med et modalt verbum, gradsadverbet optræder normalt før modalverbet.

Subjekt
爸爸
爸爸
Bàba
十分/特别
十分
十分
shífēn
modalverbums
能
能
néng
(Objekt)
喝酒。
喝酒。
hē jiǔ.
Far er meget god til at drikke.
Subjekt
这个孩子
這個孩子
Zhè ge háizi
挺
挺
挺
tǐng
modalverbums
会
會
huì
(Objekt)
唱歌的。
唱歌的。
chàng gē de.
Dette barn er en sand sanger.

Funktioner

1. At udtrykker høj grad

Hovedfunktionen af shífēn 十分, tèbié 特别 og tǐng 挺 er at fungere som en forstærker, der udtrykker en høj grad af det adjektiv eller det mentale tilstandsverbum, de ændrer. Disse tre adverbier deler en lignende betydning, men adskiller sig en smule i grad, register og kontekstuel passendehed.

Shífēn 十分: er mere formel, brugt både i talt og skrevet kinesisk; det udtrykker en høj og ofte objektiv grad.

这本书十分好看。
這本書十分好看。
Zhè běn shū shífēn hǎokàn.
Denne bog er meget interessant.

Tèbié 特别: er mere almindeligt i talt kinesisk; det udtrykker en høj grad og bærer ofte subjektivitet eller vægt.

我特别喜欢她的哥哥。
我特別喜歡她的哥哥。
Wǒ tèbié xǐhuan tā de gēge.
Jeg kan især godt lide hendes storebror.

Tǐng 挺: er dagligdags og mere uformel; udtrykker en mellemstor tone, som regel neutral til positiv.

她的哥哥挺好看的。
她的哥哥挺好看的。
Tā de gēge tǐng hǎokàn de.
Hendes storebror er ret flot.

2. At udtrykke en følelse eller holdning

Disse adverbier kan afspejle talerens vurdering af eller følelse over for en person, et objekt eller en aktivitet. Udover adjektiver forekommer shífēn 十分, tèbié 特别 og tǐng 挺 ofte sammen med verber, der udtrykker mental tilstand (f.eks. xǐhuan 喜欢 ‘at kunne lide’, dānxīn 担心 ‘at bekymre sig’, guānxīn 关心 ‘at bekymre sig om’, mǎnyì 满意 ‘at være tilfreds med’). De bruges ikke med verber, der angiver fysiske handlinger.

他挺喜欢吃面的。
他挺喜歡吃麵的。
Tā tǐng xǐhuan chī miàn de.
Han kan godt lide at spise nudler.
我今天十分高兴,因为不用上课。
我今天十分高興,因爲不用上課。
Wǒ jīntiān shífēn gāoxìng, yīnwèi bú yòng shàng kè.
Jeg er ekstremt glad i dag, fordi jeg ikke har undervisning.
这件毛衣特别好看,你是在哪儿买的?
這件毛衣特別好看,你是在哪兒買的?
Zhè jiàn máoyī tèbié hǎokàn, nǐ shì zài nǎr mǎi de?
Denne sweater ser særligt flot ud. Hvor har du købt den?