吗/嗎

吗/嗎

ma

spørgepartikel

Almindelige fejl

1. Syntaktiske fejl

1.1 Bland med WH-spørgsmål

吗/嗎 kan ikke bruges i WH-spørgsmål (hvem, hvad, hvor osv.). Disse er allerede markeret som spørgende med selve spørgsmålsordet.

1.2 Brug forkert med A-ikke-A-spørgsmål

吗/嗎 bør ikke tilføjes til A-ikke-A-spørgsmål som 是不是, 有没有/有沒有 osv. Disse er allerede spørgende i formen.

1.3 Kombinering af 吗/嗎 med andre sætningsfinale-partikler (呢 / 吧)

Når to partikler har overlappende roller, er de normalt ikke stablet (f.eks. 吗/嗎, 呢 og 吧). En enkelt partikel vælges i henhold til den tilsigtede funktion.

1.4 Indsættelse af 吗/嗎 i indlejrede eller indirekte spørgsmål

I indlejrede spørgsmål bruges 是不是, 是否 eller korrekte A-ikke-A-spørgsmål i stedet for 吗/嗎 eller en deklarativ sætning.

2. Semantiske fejl

2.1 Forveksling med 呢 / 吧

Eleverne kan forveksle funktionerne af 吗/嗎, 吧 og 呢. Undervis i disse som en del af et bredere diskursstrategisæt.

*我们去看电影呢？
我们去看电影吗？ (neutralt ja-nej spørgsmål)
我们去看电影吧？(blid forslag; søger accept)
他们去看电影了，（那）我们呢？ (emne fortsætter)

2.2 Spørgsmålsord med flere funktioner og deres (in)kompatibilitet med 吗/嗎

På højere niveauer kan nogle elever blive forvirrede, når de støder på et 吗/嗎-spørgsmål, der indeholder et spørgsmålsord. Kilden til forvirringen ligger i spørgsmålsordenes mange funktioner: de kan fungere som sande spørgsmålsord, eller de kan fungere som et ubestemt/uspecifikt pronomen. Når et spørgsmålsord bruges med spørgekraft, kan det normalt ikke forekomme samtidig med 吗/嗎. Men når samme form får en ubestemt fortolkning, kan 吗/嗎 bruges til at danne et ja–nej-spørgsmål. I sådanne tilfælde spørger sætningen om eksistensen af ‘alt/nogen/osv.’ i stedet for at søge den specifikke information, der normalt forbindes med et wh-spørgsmål.

老师说了什么吗？/老師說了什麼嗎？(Sagde læreren noget?)

Denne sætning er acceptabel, fordi 什么/什麼 her ikke fungerer som et spørgsmålsord, men som et ubestemt ord, der antyder ‘hvad som helst’.

L1-inferensfejl

1. Spørgsmål om intonation alene

Eleverne stoler på stigende intonation og udelader 吗/嗎 i sammenhænge, hvor et skriftligt spørgsmål kræver det. I talte samtaler kan modersmålstalere kun bruge intonation til at skabe et spørgsmål under visse omstændigheder. Dog er det bedre for pædagogiske formål at kræve, at eleverne altid skriver 吗/嗎 i spørgsmålet.

2. WH-spørgsmålsforstyrrelse

Eleverne kan tilføje 吗/嗎 til WH-spørgsmål.

3.Stabling af slutpartikler

Eleverne kan stable 吗/嗎 med en anden sidste partikel for at lyde høflige.

4. Indlejrede spørgsmål med 吗/嗎 (indflydelse fra ‘hvis/om’-sætninger)

Lærende placerer 吗/嗎 i bisætninger, der introduceres med ‘if/whether.’

5. Forkert ordstilling

Elever kan anvende ja-nej-spørgsmålsordstillingen med deres modersmål. For eksempel kan engelsktalende elever invertere subjekt–verbum rækkefølge i spørgsmål. Mind eleverne om, at kinesisk holder fast i deklarativ ordstilling, når de danner spørgsmål med 吗/嗎.

Undervisningsnote: 吗 spørgsmål og A-ikke-A-spørgsmål

吗-spørgsmål og A-ikke-A-spørgsmål introduceres begge på begyndelsesniveau og er som regel udskiftelige. De introduceres som korrekte måder at stille ja/nej-spørgsmål på. Men for at se nærmere på en mere subtil forskel bruges de ikke altid på præcis samme måde. Generelt er A-ikke-A-spørgsmål ofte mere neutrale og bruges ofte, når taleren blot beder om information. 吗-spørgsmål kan også være neutrale, men de kan lyde mere som om, taleren tjekker, bekræfter eller reagerer på en idé, der allerede er til stede i konteksten. Lærere behøver ikke at forklare denne kontrast i detaljer på A1–A2-niveau. Mere detaljeret diskussion er bedre på et senere tidspunkt eller når eleverne rejser emnet, fordi forskellen er kontekstafhængig og afhænger af diskursens brug frem for simpel sætningsform.