还/還
还/還
hái
adverbium

HSK2
'også; desuden; stadig'

Adverbiet hái 还/還 har flere funktioner på kinesisk, afhængigt af den sammenhæng, det bruges i. Her fokuserer vi på to af de mest grundlæggende og almindelige anvendelser:
‘også; desuden’
‘stadig’
I den første anvendelse bruges hái 还/還 til at tilføje information, svarende til ‘også’ eller ‘desuden’ på dansk. Hái 还/還 giver yderligere information og forbinder flere handlinger eller ønsker fra det samme subjekt. Det kan ikke forbinde to subjekter, der gør lignende ting. I denne anvendelse har hái 还/還 ofte en tone af understregning eller overraskelse.
I den anden anvendelse angiver hái 还/還, at en handling eller situation fortsætter eller ikke har ændret sig, svarende til ‘stadig’ på dansk.

Struktur

Grundform

I denne brug forbinder hái 还/還 ‘også; desuden’ to udsagn, der har det samme subjekt. Det placeres foran verbet eller adjektivet i den anden sætning.

Angiver ‘også; desuden’

Subjekt
verbum
yǒu
objekt
一个哥哥,
一個哥哥,
yí ge gēge,
还/還
hái
verbum
yǒu
objekt
两个妹妹。
兩個妹妹。
liǎng ge mèimei.
Jeg har en storebror, og jeg har også to yngre søstre.
(Den talende bruger hái 还/還 at tilføje nye oplysninger om det samme subjekt (wǒ 我). Den lyttende ved måske allerede, at taleren har en ældre bror, og hái 还/還 understreger, at den talende også har to yngre søstre.)
Subjekt
modalverbum
yào
verbum
objekt
咖啡,
咖啡,
kāfēi,
还/還
hái
modalverbum
yào
verbum
objekt
水。
水。
shuǐ.
Jeg vil gerne drikke kaffe, og jeg vil også gerne drikke vand.
Subjekt
hěn
adjektiv
冷,
冷,
lěng,
还/還
hái
hěn
adjektiv
饿。
餓。
è.
Jeg fryser, og jeg er også sulten.
(hái 还/還 kan give udtrykket en brokkende tone: Jeg fryser, og hvad værre er, jeg er sulten.)

Angiver ‘stadig’

I denne brug placeres hái 还/還 ‘stadig’ foran et verbum eller et adjektiv som prædikat for at angive, at en handling eller situation fortsætter eller ikke har ændret sig.

Subjekt
我们
我們
Wǒmen
还/還
hái
verbum
yǒu
objekt
中国。
中國。
Zhōngguó.
Vi er stadig i Kina.
Subjekt
天气
天氣
Tiānqì
还/還
hái
hěn
adjektiv
冷。
冷。
lěng.
Det er stadig koldt.

Når man beskriver en igangværende handling, efterfølges hái 还/還 ofte af aspektmarkøren zài 在.

Subjekt
学生
學生
Xuésheng
还/還
hái
zài
verbum
kàn
objekt
书。
書。
shū.
Eleven læser stadig/Eleverne læser stadig.

Negation

Når man danner en benægtende sætning med hái 还/還, placeres det negationnsadverbiet efter hái 还/還. It is not hái 还/還 itself that is negated, but the action expressed by the verb.

Subjekt
他们
他們
Tāmen
还/還
hái
没/沒
méi
verbum
来。
來。
lái.
De er stadig ikke kommet.
(men den talende regner med, at de vil.)
Subjekt
还/還
hái
没/沒
méi
verbum
chī
objekt
饭。
飯。
fàn.
Jeg har stadig ikke spist.
(men jeg gør det måske snart.)

Nogle gange bruges negationsadverbet 不 i stedet for méi 没/沒. Bù 不 har dog en følelsesladet betoning, der ofte udtrykker frustration, overraskelse eller kritik.

Subjekt
弟弟
弟弟
Dìdi
还/還
hái
verbum
shuō
objekt
话。
話。
huà.
Min lillebror nægter stadig at tale / vil stadig ikke tale.
Subjekt
孩子
孩子
Háizi
还/還
hái
verbum
shuì
objekt
觉。
覺。
jiào.
Barnet vil stadig ikke sove.

Hvis man vil sige ‘heller ikke’, er det mest almindeligt at bruge yě 也 ‘også’ i stedet for hái 还/還. Hvis hái 还/還 bruges i en benægtende sætning, antyder det, at man tilføjer noget til en allerede negativ eller problematisk situation, og det har en undertone af understregning, brok eller kontrast.

Subjekt
modalverbum
yào
verbum
objekt
咖啡,
咖啡,
kāfēi,
modalverbum
yào
verbum
objekt
水。
水。
shuǐ.
Jeg har ikke lyst til at drikke kaffe, og jeg har heller ikke lyst til at drikke vand.
Se også:

Spørgsmål

Den mest almindelige måde at danne et ja-nej-spørgsmål, er at tilføje spørgepartiklen ma 吗/嗎 i slutningen af sætningen.

Subjekt
modalverbum
yào
verbum
objekt
咖啡,
咖啡,
kāfēi,
还/還
hái
modalverbum
yào
verbum
objekt
shuǐ
吗/嗎
吗?
嗎?
ma?
Vil du have kaffe og vand? / Vil du også have vand ud over kaffen?
Subjekt
你们
你們
Nǐmen
还/還
hái
verbum
zài
objekt
中国
中國
Zhōngguó
吗/嗎
吗?
嗎?
ma?
Er I stadig i Kina?

Med præpositionsudsagn

Hái 还/還 placeres normalt før præpositionsleddet.

Subjekt
他们
他們
Tāmen
还/還
hái
præpostionsled
在中国
在中國
zài Zhōngguó
verbum
工作。
工作。
gōngzuò.
De arbejder stadig i Kina.

Funktioner

1. Hái 还/還 angiver ‘også; desuden’

Hái 还/還 bruges til at tilføje noget, der kommer i tillæg til det, der allerede er nævnt, eller til at understrege kontinuitet i handlinger. Hái 还/還 bruges ofte, når man ønsker at lægge ekstra vægt på det, man siger, og kan have en undertone af overraskelse eller utilfredshed.

我会说英语,还会说汉语。
我會說英語,還會說漢語。
Wǒ huì shuō Yīngyǔ, hái huì shuō Hànyǔ.
Jeg taler engelsk, og jeg taler også kinesisk.
(Det er velkendt, at 'jeg' kan tale engelsk, hái 还/還 understreger, at 'jeg' ud over det også kan tale kinesisk, hvilket måske kommer som en overraskelse for den lyttende.)
我已经吃了五碗米饭,还想吃一碗。
我已經吃了五碗米飯,還想吃一碗。
Wǒ yǐjīng chī le wǔ wǎn mǐfàn, hái xiǎng chī yì wǎn.
Jeg har allerede spist fem skåle ris, og jeg vil gerne have endnu en.
(Her understreger hái 还/還 at lysten til at spise mere fortsætter, selvom man allerede har spist en hel del.)
小李很忙,还很累。
小李很忙,還很累。
Xiǎo Lǐ hěn máng, hái hěn lèi.
Xiao Li har travlt, og desuden er hun træt.
(Dette kunne bruges, hvis man taler medfølende om en person, der er overanstrengt. 'Travlt' er i forvejen dårligt; 'træt' gør det endnu værre.)
我喜欢吃中国菜, 还喜欢吃美国菜。
我喜歡吃中國菜, 還喜歡吃美國菜。
Wǒ xǐhuan chī Zhōngguó cài, hái xǐhuan chī Méiguó cài.
Ud over kinesisk mad kan jeg også godt lide amerikansk mad.

Hái 还/還 bruges typisk til at angive yderligere oplysninger, ofte med en indikation af, at noget fortsætter, eller at der tilføjes noget uventet, snarere end en direkte parallel. Hvis man ønsker at angive lighed og tilføje en ny oplysning på en parallel eller koordineret måde, svarende til ‘og’ på dansk, er, 也 ‘også’ det rette valg.

我喜欢吃中国菜, 也喜欢吃美国菜。
我喜歡吃中國菜, 也喜歡吃美國菜。
Wǒ xǐhuan chī Zhōngguó cài, yě xǐhuan chī Méiguó cài.
Jeg kan godt lide at spise kinesisk og amerikansk mad.
我很忙, 也很累。
我很忙, 也很累。
Wǒ hěn máng, yě hěn lèi.
Jeg har travlt og er træt.

也 er også det rette valg, hvis der er to forskellige personer, der gør eller er samme ting.

小李喜欢吃中国菜, 我也喜欢吃中国菜。
小李喜歡吃中國菜, 我也喜歡吃中國菜。
Xiǎo Lǐ xǐhuan chī Zhōngguó cài, wǒ yě xǐhuan chī Zhōngguó cài.
Xiao Li kan godt lide kinesisk mad, og det kan jeg også.

Hái 还/還 kan kun bruges til at beskrive, at den samme person gør eller er forskellige ting, det vil sige, at subjektet i begge dele af sætningen skal være det samme. Man kan altså ikke sige:

*小李喜欢吃中国菜, 我还喜欢吃中国菜。
*小李喜歡吃中國菜, 我還喜歡吃中國菜。
*Xiǎo Lǐ xǐhuan chī Zhōngguó cài, wǒ hái xǐhuan chī Zhōngguó cài.
*Xiao Li kan godt lide kinesisk mad, og det kan jeg også.

2. Hái 还/還 angiver ‘stadig’

Hái 还/還 angiver, at noget fortsætter, at en handling eller situation ikke har ændret sig.

天气还很冷。
天氣還很冷。
Tiānqì hái hěn lěng.
Det er stadig koldt.
学生还在教室吗?
學生還在教室嗎?
Xuésheng hái zài jiàoshì ma?
Er eleverne stadig i klasseværelset?

Når man beskriver en igangværende handling, efterfølges hái 还/還 ofte af den progressive aspektmarkør zài 在.

我还在学中文。
我還在學中文。
Wǒ hái zài xué Zhōngwén.
Jeg studerer stadig kinesisk.
他们还在吃饭。
他們還在吃飯。
Tāmen hái zài chī fàn.
De spiser stadig.
孩子还在睡觉吗?
孩子還在睡覺嗎?
Háizi hái zài shuì jiào ma?
Sover barnet stadig?

Hái méi 还没/還沒 angiver, at man ‘stadig ikke’ eller ‘endnu ikke’ har gjort noget. Det antyder en forventning eller en mulig fremtidig ændring.

我还没吃饭。
我還沒吃飯。
Wǒ hái méi chī fàn.
Jeg har stadig ikke spist.
(men jeg vil spise senere.)
他们还没决定。
他們還沒決定。
Tāmen hái méi juédìng.
De har ikke besluttet sig endnu.
(men den talende forventer, at de gør det.)

Hái bù 还不/還不 angiver, at man ‘stadig ikke vil’ eller ‘stadig ikke gør’ noget. Det har en undertone af vedholdende afvisning eller modvilje. Det er mindre neutralt end hái méi 还没/還沒 og udtrykker ofte talerens frustration, overraskelse eller kritik.

孩子还不喝牛奶。
孩子還不喝牛奶。
Háizi hái bù hē niúnǎi.
Barnet vil stadig ikke drikke mælken.
(Barnet nægter hele tiden at drikke. Måske kan barnet ikke lide mælk, eller også er det syg.)
她还不回家。
她還不回家。
Tā hái bù huí jiā.
Hun vil stadig ikke komme hjem.
他可能生病了,怎么还不吃饭?
他可能生病了,怎麼還不吃飯?
Tā kěnéng sheng bìng le, zěnme hái bù chī fàn?
Måske er han syg. Hvorfor spiser han stadig ikke?