Imperativer

En imperativ sætning bruges til at bede nogen om at gøre eller lade være med at gøre noget. Den indeholder en befaling, et krav, en anmodning, et forslag eller en advarsel, der opfordrer nogen til at udføre eller undlade at udføre en bestemt handling. I sin mest grundlæggende form består den blot af et verbum eller et verbalt udsagn.
I dette afsnit vil vi hovedsageligt se på qǐng 请/請 ‘vær venlig’ brugt til at opfordre nogen til at gøre noget og bié 别 ‘ikke; lad være med’ brugt til at opfordre nogen til at afstå fra at gøre noget.

Struktur

Grundform

I sin mest grundlæggende form består den blot af et verbum eller et verbalt udsagn.

Negation

Hvis man vil opfordre nogen til ikke at gøre noget, kan man bruge bié 别 eller bú yào 不要 som begge betyder ‘ikke; lad være med’ foran verbet. Bú yào 不要 er den fulde eller formelle version, mens bié 别 er en kortere og mere uformel version.

Verbet qǐng 请/請 ‘vær venlig’

Verbet qǐng 请/請 ‘vær venlig’ bruges til at fremsætte en høflig eller formel anmodning eller et forslag. Det bruges, når vi ønsker, at nogen skal gøre noget. Den person, man henvender sig til, altså subjektet, udelades oftest, og sætningen begynder med qǐng 请/請.

For at blødgøre en negativ imperativ kan man sætte qǐng 请/請 ‘vær venlig’ foran bié 別 ‘ikke; lad være med’.

For brugen af bié 別 med at adjektivisk prædikat se også: Negationsadverbiet bié 別 ‘ikke’

Spørgsmål

Imperativerne med qǐng 请/請 ‘vær venlig’ eller bié 别 ‘ikke; lad være’ er udsagn, ikke spørgsmål. Et bekræftende spørgsmål, som hǎo ma? 好吗? eller hǎo bù hǎo? 好不好? ’okay?’ kan bruges i slutningen af sætningen for at gøre tonen blødere.

Med adverbier

Hvis der bruges adverbier i imperativ, kommer de oftest efter qǐng 请/請 ‘være venlig’ eller bié 别 ‘ikke; lad være med’.

Med præpositionsudsagn

I imperativer kommer qǐng 请/請 ‘vær venlig’ eller bié 別 ‘ikke; lad være med’ typisk før et præpositionsled.

Funktioner

1. Imperativ udtrykkes med et verbum eller et verbalt udsagn

Den mest grundlæggende kinesiske imperativform består udelukkende af et verbum eller et verbalt udsagn, der beder nogen om at gøre eller lade være med at gøre noget. I kinesiske imperativsætninger bruges der dog en række forskellige udtryk til at blødgøre tonen eller gøre den mere høflig, såsom modalpartiklen ba 吧 eller det verbale måleord yíxià(r) 一下(儿)/一下(兒).

Also check Final particle ba 吧
Also check Verbal measure word yíxià(r) 一下(兒)

2. Høfligt imperativ med qǐng 请/請 ‘vær venlig’

Qǐng 请/請 ‘vær venlig’ bruges til høflige eller formelle anmodninger og forslag. Det bruges ofte, når man henvender sig respektfuldt til fremmede eller overordnede, eller i servicesituationer. Det er almindeligt på steder som skoler, kontorer og i kundeservice.
På kinesisk bruger qǐng 请/請 ‘være venlig’, når man ønsker at lyde høflig eller formel. I en tilsvarende dansk sætning vil qǐng 请/請 ofte udelades.

3. Negative imperativer

Både bié 别 og bú yào 不要 er negative imperativmarkører. De betyder begge ‘ikke; lad være med’, men bú yào 不要 er lidt mere formelt, mens bié 别 er mere almindeligt i daglig tale.

Bié 别 har en kraftig tone og kan lyde barsk. Afhængigt af sammenhængen bruges det til at give ordrer, advarsler, råd eller anmodninger om ikke at gøre noget. Det bruges i dagligdags, uformel samtale.

Bú yào 不要 lyder lidt mere bestemt, tydeligt og en anelse mere formelt eller alvorligt end bié 别. Det kan lyde som en fast regel eller en instruks.

Sammenlign de:

I daglig tale er bié 别 det mest almindelige udtryk for negativ imperativ.

Man kan gøre tonen blidere ved at bruge qǐng 请/請 ’være venlig’ foran bié 別.

For brugen af bié 別 med at adjektivisk prædikat se også: Negationsadverbiet bié 別 ‘ikke’