还/還
还/還
hái
adverbium

HSK2
'også; desuden; stadig'

Almindelige fejl

Adverbet 还/還 har flere funktioner. Denne vejledning handler om 还/還 til at:
Udtrykke ‘også; desuden’
Udtrykke ‘stadig

1. Forkert placering

1.1 Eleverne kan benægte 还/還 direkte ved at placere negationsadverbiet foran 还/還. Det er imidlertid handlingen eller situationen, der benægtes, så negationsadverbiet bør placeres foran verbet.

*他们没还来。
他们还没来。

*他們沒還來。
他們還沒 來。

*孩子不还睡觉。
孩子还不睡觉。

*孩子不還睡覺。
孩子還不睡覺。

1.2 Elever placerer fejlagtigt 还/還 før subjektet.

*我要喝咖啡, 还我要喝水。
我要喝咖啡, 我还要喝水。

 

*我要喝咖啡, 還我要喝水。
我要喝咖啡, 我還要喝水。

1.3 Eleverne kan fejlagtigt placere 还/還 direkte foran verbet i en sætning med et præpositionsled.

*他们在中国还工作。
他们还在中国工作。

 

*他們在中國還工作。
他們還在中國工作。

1.4 Eleverne placerer 还/還 efter aspektmarkøren 在.

*他们在还吃饭。
他们还在吃饭。

 

*他們在還吃飯。
他們還在吃飯。

2. Forveksling af 还/還 med 也

Adverbierne 还/還 og 也 kan begge oversættes til ‘også’, og eleverne kan have svært ved at afgøre, hvornår 还 skal bruges.

Læringstip

Opstil forskellige situationer for at sikre, at eleverne forstår, hvornår både 还/還 og 也 kan bruges, og hvornår kun 也 kan bruges.

Det samme subjekt udfører flere handlinger eller har flere egenskaber:

我会说英语,(我)还会说汉语。
我会说英语,(我) 也会说汉语。

我會說英語,(我)還會說漢語。
我會說英語,(我) 也會說漢語。

Begge kan bruges.

To subjekter udfører den samme handling eller besidder den samme egenskab

*我会说英语,她还会说英语。
我会说英语,她也会说英语。

*我會說英語,她還會說英語。
我會說英語,她也會說英語。

Kun 也 kan bruges.

3. Brug af 还/還 som ‘heller ikke’.

Brug af 还/還 sammen med et negationsadverbium udtrykker ofte en dybere betydning, som at føje noget til en negativ situation eller at udtrykke brok, skuffelse eller eskalation. I en neutral kontekst vil 也 typisk være det almindelige valg.

我不会说英语,(我) 也不会说汉语。

我不會說英語,(我) 也不會說漢語。

Jeg kan ikke tale engelsk, og jeg kan heller ikke tale kinesisk. / Jeg kan hverken tale engelsk eller kinesisk.
Sætningen angiver en neutral kendsgerning.

Selvom sætningen er syntaktisk korrekt, har den samme sætning med 还/還 en anden konnotation.

我不会说英语,(我)还不会说汉语。

我不會說英語,(我)還不會說漢語。 。

还/還 understreger en forværret situation. I eksemplet kan det allerede opfattes som problematisk ikke at kunne tale engelsk, og det gør situationen værre, at man heller ikke kan tale kinesisk.

4. Glemmer aspektmarkøren 在 for den progressive aspekt

还/還 kan angive en vedvarende handling, dvs. at noget ‘stadig er i gang’. I disse sætninger medtages aspektmarkøren 在 normalt, da den markerer, at en handling er i gang. Uden 在 til at vise, at handlingen er under udfoldelse, kan sætningerne virke ufuldstændige.

学生还看书。
学生还在看书。
我还学中文。
我还在学中文。

學生還看書。
學生還在看書。
我還學中文。
我還在學中文。

Uden 在 kan elever fejlagtigt indikere en vanemæssig betydning eller forveksle 还/還 med ‘også’. Med 在 markeres det progressive aspekt tydeligt, og 还/還 signalerer klart ‘stadig’.

5. Usikkerhed om, hvordan en sætning med 还/還 benægtes

Eleverne kan blive forvirrede over de forskellige konnotationer ved at negere en sætning med ‘不’ eller ‘没/沒’.

‘还没/還沒’ er den mest almindelige og neutrale måde at negere 还/還 på. Det angiver, at nogen ‘stadig ikke’ eller ‘endnu ikke’ har gjort noget. Det antyder en forventning eller en mulig fremtidig ændring.

工作很忙, 我还没吃饭。

工作很忙, 我還沒吃飯。

还没/還沒 angiver, at selvom ‘jeg har stadig ikke spist’, så vil jeg spise senere.

还不/還不 angiver, at nogen ‘stadig ikke vil’ eller ‘stadig ikke gør’ noget. Det har en tone af vedvarende afvisning eller modvilje. Det er mindre neutralt end 还没/還沒 og udtrykker ofte den talendes frustration, overraskelse eller kritik.

他可能生病了,怎么还不吃饭?

他可能生病了,怎麼還不吃飯?

Denne brug af 还不/還不 udtrykker den talendes bekymring eller frustration – f.eks. ‘Hvorfor spiser han stadig ikke?’. Det antyder en uventet forsinkelse eller en afvisning af at udføre en handling.

L1-inferensfejl

Både ‘还/還’ og ‘也’ kan oversættes til ‘også’, hvilket let kan føre til usikkerhed hos eleverne om, hvornår hvert ord skal bruges.

De to følgende sætninger er begge grammatisk korrekte, men har et forskelligt semantisk fokus.

我会说英语,(我)还会说汉语。
我会说英语,(我)也会说汉语。

我會說英語,(我)還會說漢語。
我會說英語,(我)也會說漢語。

还/還 angiver, at der ud over det, der allerede er nævnt, tilføjes noget, eller at en kontinuitet i handlinger understreges. 还/還 kan have en tone af overraskelse, kontrast eller fremhævelse, når det andet forhold bygger videre på eller står i kontrast til det forventede første.

我会说英语,(我)还会说汉语。

我會說英語,(我)還會說漢語。

Jeg taler engelsk, og jeg taler også kinesisk.
Det er kendt, at ‘jeg’ kan tale engelsk, og 还/還 understreger, at ‘jeg’ derudover også kan tale kinesisk, hvilket kan være en overraskelse for den lyttende.

I modsætning til 还/還 kan 也 angive lighed eller simpel tilføjelse uden at indebære nogen forudgående forventning.

我会说英语,(我)也会说汉语。

我會說英語,(我)也會說漢語。

Jeg kan tale engelsk, og jeg kan også tale kinesisk.
Dette kan også oversættes som ‘jeg kan tale engelsk og kinesisk’.<br/>