Konjunktionerne dànshì 但是, kěshì 可是 og búguò 不过/不過 betyder alle “men” og kan bruges i den anden sætning til at angive en modsigelse. Disse tre konjunktioner adskiller sig dog en smule i tone og brug og bruges i forskellige sammenhænge. Dànshì 但是 er mere formel og kan bruges både i skriftlig og talt sammenhæng. Kěshì 可是 og búguò 不过/不過 er mere almindelige i talt sprog og lyder mindre formelle.

Når man understreger en modsigelse til et kendt faktum, bruges konjunktionerne suīrán 虽然/雖然 ‘selvom’ og disse ovennævnte konjunktioner almindeligvis i parvise sætninger. I en par-sætnings-konstruktion optræder suīrán 虽然/雖然 altid i den første sætning for at indrømme et kendt faktum.

Hvis konteksten er klar, kan suīrán 虽然/雖然 udelades, mens dànshì 但是, kěshì 可是 og búguò 不过/不過 stadig bruges i den anden sætning.

Struktur

1. Brug dànshì 但是, kěshì 可是 og búguò 不过/不過 i den anden sætning for at indikere en modsigelse.

I talt kinesisk, dànshì 但是, kěshì 可是 og búguò 不过/不過 kan optræde alene i den anden sætning for at indikere en modsigelse.

2. Brug suīrán 虽然/雖然 i den første sætning for at angive en klar modsigelse

Normalt, suīrán 虽然/雖然 placeres i sætningsinitialpositionen, men hvis de to sætninger deler samme subjekt, kan det placeres efter subjektet.

Funktioner

At indikere en modstridende idé eller information til en anerkendt kendsgerning

Alle tre konjunktioner dànshì 但是, kěshì 可是 og búguò 不过/不過 ‘men’ kan bruges i den anden sætning til at angive modsigelsen; dog adskiller de sig en smule i tone og brug og bruges i forskellige sammenhænge. Dànshì 但是 lyder mere formelt og kan være det i både skriftlig og talt sammenhæng, mens kěshì 可是 og búguò 不过/不過 er mere udbredte i dagligdags tale og formidler en mindre formel tone.

I talesprog lyder kěshì 可是 mere personligt og følelsesmæssigt ladet, og det kan antyde uenighed, så det er ofte relateret til tilbagevisninger eller stærkere uenighed. Búguò 不过/不過 har derimod en lettere tone og indikerer ofte en mild kontrast eller yderligere forklaring.

I talesprog, kěshì 可是 and búguò 不过/不過 bruges ofte til at introducere en kontrasterende situation, udtrykke en uenighed eller give yderligere forklaring i forhold til et tidligere nævnt faktum.

Når man fremhæver en kontrasterende idé i forhold til et anerkendt faktum, skal konjunktionen suīrán 虽然/雖然 bruges i den første sætning. Den første del med suīrán 虽然/雖然 introducerer et faktum eller en situation, der anerkendes, mens den anden del præsenterer modsigelsen.

Suīrán 虽然/雖然 placeres normalt i sætningsinitialstillingen, men hvis de to sætninger deler samme subjekt, kan det placeres efter subjektet.

Bemærk, at på engelsk, når “selvom” bruges, tager den anden sætning ikke “men.” På kinesisk kræves der dog stadig en konjunktion som dànshì 但是, kěshì 可是 eller búguò 不过/不過 i den anden sætning.