Menu

很
很
hěn
'meget'
非常
非常
fēicháng
'ekstremt'
太
太
tài
'for'
真
真
zhēn
'virkelig'
多(么)
多(麼)
duō(me)
'så'
好
好
hǎo
'så; meget'

HSK2 TBCL2

Forklaring

Gradsadverbier angiver intensiteten af en følelse eller omfanget af en kvalitet. Almindelige gradsadverbier inkluderer hěn 很 ‘meget’, fēicháng 非常 ‘ekstremt’, tài 太 ‘for; overdrevent’, zhēn 真 ‘virkeligt’, duō(me) 多(么) ‘hvor meget; så’, og hǎo 好 ‘så; meget’. De bruges normalt før adjektiver eller verber, der viser en tilstand eller følelse, såsom xǐhuan 喜欢 ‘at kunne lide’, xiǎng 想 ‘at ønske; at savne’, eller pà 怕 ‘at frygte’, men ikke før handlingsverber som qù 去 ‘at gå’, chī 吃 ‘at spise’, eller kàn 看 ‘at se’. Alle disse gradsadverbier styrker betydningen, men hver har en forskellig styrke, tone og brug.


degree adverb sim tra degree adverb sim tra

Struktur

Grundform

Gradsadverbier optræder normalt foran adjektiver eller verber, som de ændrer. Den sidste partikel le了 (le 了2) bruges ofte sammen med tài 太 i en udråbssætning. Sætningspartiklen a 啊 tilføjes normalt i slutningen af en sætning, når duō(me) 多(么), zhēn 真 eller hǎo 好 bruges til at danne udråbssætninger.

Subjekt
他
他
Tā
很/非常/太/真/多(么)/好
很
很
hěn
Adjektiv/Verbum
累。
累。
lèi.
Han er (meget) træt.

Bemærk: Adverbiet hěn 很 kan betyde ‘meget’, men i mange sætninger fungerer det hovedsageligt som et grammatisk bindeled og bevarer ikke fuldt ud sin leksikalske betydning. I simple beskrivende sætninger optræder et adjektiv normalt ikke alene som et prædikat. For en neutral sætning som ‘Han er træt’ tilføjes hěn 很 for at få sætningen til at lyde naturlig: Tā hěn lèi 他很累. I denne brug udtales hěn 很 ofte uden at der lægges tryk på og betyder ikke ‘meget’. Betydningen ‘meget’ formidles kun, når der lægges tryk på hěn 很. Sætninger som Tā lèi 他累, hvor hěn 很 udelades, lyder komparative eller kontrastive, og betyder groft sagt ‘Han er (mere) træt (end en anden / end forventet)’.

Subjekt
天气
天氣
Tiānqì
很/非常/太/真/多(么)/好
非常
非常
fēicháng
Adjektiv/Verbum
冷。
冷。
lěng.
Vejret er meget koldt.
Subjekt
老师
老師
Lǎoshī
很/非常/太/真/多(么)/好
太
太
tài
Adjektiv/Verbum
忙
忙
máng
(Partikel)
了!
了!
le!
Læreren har for travlt!
Subjekt
你
你
Nǐ
很/非常/太/真/多(么)/好
真
真
zhēn
Adjektiv/Verbum
可爱
可愛
kě’ài!
(Partikel)
!
!
!
Du er virkelig sød!
Subjekt
歌
歌
Gē
很/非常/太/真/多(么)/好
多么
多麽
duō(me)
Adjektiv/Verbum
好听
好聽
hǎotīng
(Partikel)
啊!
啊!
a!
Hvor vidunderlig er sangen!
Subjekt
功课
功課
Gōngkè
很/非常/太/真/多(么)/好
好
好
hǎo
Adjektiv/Verbum
多
多
duō
(Partikel)
啊!
啊!
a!
Så mange lektier!

Negation

Disse gradsadverbier bruges typisk ikke i negative sætninger, undtagen i tài 太. I dagligtale, når man udtrykker en moderat eller mild negativ grad ‘ikke meget, ikke ekstremt’, bruger talere generelt mønstre som bú tài 不太 ‘ikke så’, bù zěnme 不怎么 ‘ikke meget’ eller bú shì hěn 不是很 ‘ikke meget’.

Subjekt
天气
天氣
Tiānqì
不太
不太
不太
bú tài
Adjektiv/Verbum
好。
好。
hǎo.
Vejret er ikke særlig godt.
Subjekt
我
我
Wǒ
太
不太
不太
bú tài
Verbum
喜欢
喜歡
xǐhuan
Objekt
那个人。
那個人。
nà ge rén.
Jeg kan ikke lide den person så meget.
Subjekt
爸爸
爸爸
Bàba
不怎么
不怎么
不怎麽
bù zěnme
Adjektiv/Verbum
想
想
xiǎng
Objekt
工作。
工作。
gōngzuò.
Far har ikke rigtigt lyst til at arbejde.
Subjekt
我
我
Wǒ
不是很
不是很
不是很
bú shì hěn
Adjektiv/Verbum
喜欢
喜歡
xǐhuan
Objekt
坐飞机。
坐飛機。
zuò fēijī.
Jeg er ikke særlig vild med at flyve.

Bù 不 kan også følge gradsadverbier som hěn 很, fēicháng 非常 og tài 太, men giver en anden betydning. I disse tilfælde betyder konstruktionen ikke ‘ikke sådan’ eller ‘ikke meget’. I stedet udtrykker den en forstærket negativ betydning, såsom ‘stærkt ikke’, ‘virkelig ikke’ eller ‘meget u-X’. Denne anvendelse opstår, når bù 不 + adjektiv eller verbum allerede angiver en klar negativ tilstand (f.eks. bù gāoxìng 不高兴 ‘ulykkelig’, bù shūfu 不舒服 ‘utilpas’, bù xiǎng 不想 ‘uvillig’), og taleren har til hensigt at forstærke den negative holdning eller følelse.

Subjekt
他
他
Tā
很/非常/太
很
很
hěn
不
不
不
bù
Adjetiv/Verbum
高兴。
高興。
gāoxìng.
Han er meget ulykkelig.
Subjekt
哥哥
哥哥
Gēge
很/非常/太
很
很
hěn
不
不
不
bù
Adjektiv/Verbum
喜欢
喜歡
xǐhuan
Objekt
考试。
考試。
kǎoshì.
Storebror kan virkelig ikke lide eksamener.

Spørgsmål

Spørgsmål dannes typisk ved at placere spørgsmålspartiklen ma 吗 i slutningen af sætningen. A-ikke-A-mønsteret bruges ikke med gradsadverbier.

Subjekt
你的学校
你的學校
Nǐ de xuéxiào
很/非常/太
很
很
hěn
Adjektiv/Verbum
小
小
xiǎo
吗?
吗?
嗎?
ma?
Er din skole (meget) lille?
你们非常喜欢学习吗?
你們非常喜歡學習嗎?
Nǐmen fēicháng xǐhuan xuéxí ma?
Nyder du virkelig at studere?

Dog bruges gradsadverbierne duō(me) 多(么) og hǎo 好 ikke i spørgsmål, fordi de normalt bruges i udråb frem for spørgsmål.

这个地方多(么)漂亮啊!
這個地方多(麽)漂亮啊!
Zhè ge dìfang duō(me) piàoliang a!
Hvor er det her sted smukt!

Med adverbier

Adverbier som yě 也 ‘også’ og dōu 都 ‘alle’ optræder som regel foran gradsadverbier.

Subjekt
他们
他們
Tāmen
adverbium
都
都
dōu
Gradsadverbium
太
太
tài
Adjektiv/Verbum
忙
忙
máng
(Partikel)
了。
了。
le.
De har alle for travlt.

Den samme regel gælder for tidsadverbier, såsom yǐjīng 已经 ‘allerede’, yìzhí 一直 ‘altid’, yǒushí 有时 ‘nogle gange’ og gānggāng 刚刚 ‘lige nu’. Gradsadverbiet følger som regel tidsadverbiet.

我一直非常喜欢他。
我一直非常喜欢他。
Wǒ yìzhí fēicháng xǐhuan tā.
Jeg har altid holdt meget af ham.
你已经吃得太多了,不要再吃了。
你已经吃得太多了,不要再吃了。
Nǐ yǐjīng chī de tài duō le, bú yào zài chī le.
Du har allerede spist for meget, stop med at spise.

Med modalverber

Når et gradsadverbium bruges sammen med et modalverbum, optræder gradsadverbiet som regel før modalverbet.

Subjekt
妹妹
妹妹
Mèimei
很/非常/太/真/多(么)/好
很
很
hěn
modalverbum
能
能
néng
verbum
吃。
吃。
chī.
Min søster er ret god til at spise.
我真应该回家!
我真應該回家!
Wǒ zhēn yīnggāi huí jiā!
Jeg burde virkelig tage hjem!
他太会唱歌了!
他太會唱歌了!
Tā tài huì chàng gē le!
Han er så god til at synge!

Funktioner

1. Udtrykker høj grad

Disse gradsadverbiers hovedfunktion er at fungere som en forstærker for at udtrykke adjektivets eller verbets høje grad. De udtrykker alle en høj grad, men adskiller sig i styrke, formalitet og følelsesmæssig tone.

Hěn 很 ‘meget’: Neutral grad, ofte brugt til at forbinde subjekt og adjektiv, selvom der ikke er tiltænkt nogen stærk grad. Det forhindrer også en komparativ betydning.

他很高。
他很高。
Tā hěn gāo.
Han er (meget) høj.
他高,我不高。
他高,我不高。
Tā gāo, wǒ bù gāo.
Han er høj, det er jeg ikke.

Fēicháng 非常 ‘ekstremt’: Udtrykker en stærkere grad end hěn 很. Det er tættere i betydningen på ‘meget’ på dansk.

这本书非常重。
這本書非常重。
Zhè běn shū fēicháng zhòng.
Denne bog er meget tung.

Tài 太 ‘også; overdrevet’: Udtrykker overdreven grad. Den efterfølges ofte af sætningspartiklen le 了 (了2) for at skabe en udråbseffekt.

这太贵了!
這太貴了!
Zhè tài guì le!
Det er for dyrt!

Sætningspartiklen le 了 (了2) kan udelades når der er en efterfølgende sætning.

作业太多了!
作業太多了!
Zuòyè tài duō le!
For mange lektier!

Zhēn 真 ‘virkelig’: Bruges ofte til at udtrykke talerens følelse eller subjektets følelse. Det er almindeligt i talt kinesisk og en smule uformelt. Det bruges til at beskrive ting, der er virkelige, nuværende eller allerede kendte, men ikke fremtidige begivenheder eller forudsigelser.

我真不想去上课(啊)!
我真不想去上課(啊)!
Wǒ zhēn bù xiǎng qù shàng kè (a)!
Jeg har virkeligt ikke lyst til at gå i skole!

Duō(me) 多(么) ‘så; meget’: Bruges i udråbssætninger, ofte med den sidste partikel a 啊. Generelt er duōme 多么 mere betonet og mere almindeligt i skriftlig kinesisk end duō 多.

他多聪明啊!
他多聰明啊!
Tā duō cōngmíng a!
Hvor er han klog!
多么好看的电影啊!
多麽好看的電影啊!
Duōme hǎokàn de diànyǐng a!
Sikke en vidunderlig film!

Hǎo 好’så; meget’: I konstruktionen hǎo 好 + Adj./V. + a 啊! fungerer det som et gradsadverbium, der udtrykker intensitet eller følelse. Det bruges i talt kinesisk.

这个图书馆好美啊!
這個圖書館好美啊!
Zhè ge túshūguǎn hǎo měi a!
Hvor er dette bibliotek skønt!

Bemærk: Tài 太, zhēn 真, duō(me) 多(么) kan ikke bruges i indirekte tale, og hěn 很, fēicháng 非常 bruges normalt i stedet.

他告诉我他很/非常想去中国。
他告訴我他很/非常想去中國。
Tā gàosu wǒ tā hěn/fēicháng xiǎng qù Zhōngguó.
Han fortalte mig, at han virkelig gerne vil til Kina.