Aspektmarkøren zhe 着

HSK2

Zhe 着/著 er en aspektmarkør, som placeres efter hovedverbet i en sætning. Den bruges til at udtrykke eksistensen på et sted eller til at beskrive en vedvarende tilstand som følge af verbets handling, en igangværende handling eller en medfølgende handling, det vil sige en sekundær handling, der sker samtidigt med hovedhandlingen. Når man beskriver en medfølgende handling, placeres zhe 着/著 efter det første verbum i sætningen.

Aspectual particle 着

Struktur

Grundform

Når man udtrykker eksistens på et sted eller beskriver en vedvarende tilstand eller en igangværende handling, følger zhe 着/著 efter hovedverbet i sætningen. I sætninger hvor verbet består af en verbum-objektkonstruktion, placeres zhe 着/著 direkte efter verbet og før objektet.

Verbum-objektkonstruktioner er en bestemt type flerstavelsesverber, hvor to skrifttegn kan adskilles, fordi det første tegn typisk er et verbum, der angiver en handling, mens det andet tegn ofte er et substantiv, der repræsenterer objektet for denne handling. Eksempler på sådanne verber er chī fàn 吃饭/吃飯 ‘at spise’, jiàn miàn 见面/見面 ‘at mødes’ eller shuì jiào 睡觉/睡覺 ‘at sove’.

I en oversættelse til dansk vil man ofte udelade zhe 着/著, da den understregning af eksistens på et sted eller af, at en handling er vedvarende eller igangværende, ikke er så almindelig på dansk som på kinesisk. I sætninger hvor zhe 着/著 knyttes til en medfølgende handling, vil zhe 着/著 ofte kunne oversættes til den danske -ende form, som i smilende eller stående.

Subjekt
他们
他們
Tāmen
verbum
tiào
着/著
zhe
objekt
呢。
呢。
ne.
De danser./De dansede.
Dette kunne være et udsagn, der beskriver et foto, hvor to mennesker er afbildet som værende i en tilstand af dans. Denne sætning beskriver en vedvarende tilstand som følge af handlingen at danse)

Udtryk for eksistens på et sted

Stedsangivelse
教室里
教室裡
Jiàoshì lǐ
verbum
zuò
着/著
zhe
(modifikator)
很多
很多
hěn duō
substantiv
学生。
學生。
xuésheng.
Der sidder mange studerende i klasseværelset.
(Denne sætning viser, at mange siddende studerende eksisterer eller er til stede i klasseværelset)

Angivelse af en igangværende handling

Subjekt
zài
verbum
chī
(着/著)
zhe
(modifikator)
objekt
fàn
呢。
呢。
ne.
Han er ved at spise./Han var ved at spise.
(Denne sætning beskriver en igangværende handling: Han er eller var i gang med at spise sit måltid lige nu eller i dette øjeblik)

Angivelse af en vedvarende tilstand som følge af verbets handling

Subjekt
verbum
穿
穿
chuān
(着/著)
zhe
(modifikator)
一件红色的
一件紅色的
yí jiàn hóngsè de
objekt
衣服。
衣服。
yīfu.
Hun har en rød bluse på./Hun havde en rød bluse på.
(Denne sætning beskriver en vedvarende tilstand som følge af handlingen angivet af verbet chuān 穿 'at tage på'. Hun er allerede klædt i rødt og handlingen med at tage skjorten på sker ikke i øjeblikket)
Subjekt
Mén
verbum
guān
着/著
着。
著。
zhe.
Døren er lukket./Døren var lukket.
(Denne sætning beskriver en vedvarende tilstand som følge af handlingen angivet af verbet guān 关 'at lukke'. Døren er allerede lukket, og handlingen sker derfor ikke i øjeblikket)

Angivelse af en samtidig/supplerende handling

Subjekt
我哥哥
我哥哥
Wǒ gēge
verbum 1
dài
着/著
zhe
(objekt)
电脑
電腦
diànnǎo
verbum 2
(objekt)
图书馆。
圖書館。
túshūguǎn.
Min storebror tager en computer med på biblioteket./Bærende på en computer tager min storebror på biblioteket.
(I denne sætning beskriver det første verbum dài 带 'at medbringe' efterfulgt af zhe 着/著 en handling der foregår samtidig med den egentlige handling, angivet af det andet verbum qù 去 'at gå'. De to handlinger sker samtidig, men fokus er på hovedhandlingen 'at gå på biblioteket', og handlingen at medbringe den bærbare computer ses som en sekundær handling eller noget, der sker ved siden af hovedbegivenheden)

Negation

Sætninger med zhe 着/著 benægtes ved hjælp af méi 没/沒. For at understrege det benægtende kan méi yǒu 没有/沒有 bruges i stedet for méi 没/沒.

Subjekt
Mén
没(有)/沒(有)
méi
verbum
guān
着/著
着。
著。
zhe.
Døren er ikke lukket./Døren var ikke lukket.
Subjekt
没(有)/沒(有)
méi
verbum
穿
穿
chuān
(着/著)
zhe
(modifikator)
一件红色的
一件紅色的
yí jiàn hóngsè de
objekt
衣服。
衣服。
yīfu.
Hun har ikke en rød bluse på./Hun havde ikke en rød bluse på.

Bemærk, den benægtende form bruges primært til at modsige et andet udsagn.

A: 房间的门关着,我们还在等着你开门呢。
A: 房間的門關著,我們還在等著你開門呢。
Fángjiān de mén guān zhe, wǒmen hái zài děng zhe nǐ kāi mén ne. 
Døren til værelset er lukket, vi venter stadig på, at du åbner den.
B: 门没关着,你们看,可以进来。
B: 門沒關著,你們看,可以進來。
Mén méi guān zhe, nǐmen kàn, kěyǐ jìnlái.
Døren er ikke lukket, se, I kan komme ind.

Spørgsmål

Der er tre almindelige måder at danne spørgsmål på med zhe 着/著:

  1. Tilføje méi yǒu 没有/沒有 i slutningen af sætningen.
  2. Tilføje spørgepartiklen ma 吗/嗎 i slutningen af sætningen.
  3. Tilføje shì bu shì 是不是 foran verbet efterfulgt af zhe 着/著.

I alle disse tre typer af spørgende sætninger er aspektmarkøren zhe 着/著 placeret lige efter hovedverbet.

Subjekt
Mén
verbum
guān
着/著
zhe
没有/沒有
没有?
没有?
méi yǒu?
Er døren lukket?
Subjekt
verbum
穿
穿
chuān
(着/著)
zhe
(modifikator + objekt)
一件红色的衣服
一件紅色的衣服
yí jiàn hóngsè de yīfu
吗/嗎
吗?
嗎?
ma?
Har hun en rød bluse på?
Subjekt
Mén
是不是
是不是
是不是
shì bu shì
verbum
guān
着/著
着?
著?
zhe?
Er døren lukket?

Med adverbier

Når zhe 着/著 beskriver en igangværende handling, placeres adverbierne zài , zhèng og zhèngzài 正在, som giver betydningen ‘at være i gang med’, ofte foran verbet. Adverbierne hái 还/還 ‘stadig’ og yìzhí 一直 ‘konstant; altid’ kan også bruges til at understrege varigheden af en igangværende handling eller en vedvarende tilstand. I disse tilfælde kan partiklen ne optræde i slutningen af sætningen.

Subjekt
zài
verbum
shuō
(着/著)
zhe
(objekt)
huà
(呢)
呢。
呢。
ne.
Hun taler/er i gang med at tale. / Hun talte/var i gang med at tale.
Subjekt
他们
他們
Tāmen
zhèng
verbum
(着/著)
zhe
(objekt)
jiǔ
(呢)
呢。
呢。
ne.
De drikker/er ved at drikke alkohol. / De drak/var ved at drikke alkohol.
Subjekt
妈妈
媽媽
Māma
正在
正在
正在
zhèngzài
verbum
(着/著)
zhe
(objekt)
电话
電話
diànhuà
(呢)
呢。
呢。
ne.
Mor taler/er ved at tale i telefon. / Mor talte/var ved at tale i telefon.
Subjekt
Shuǐ
hái
verbum
(着/著)
zhe
(objekt)
(呢)
呢。
呢。
ne.
Vandet er stadig varmt./Vandet var stadig varmt.
Subjekt
一直
一直
一直
yìzhí
verbum
饿
è
(着/著)
着。
著。
zhe.
(objekt)
(呢)
Han er altid sulten./Han var altid sulten.

Hvis der kommer et adverbium før verbet og både zhe 着/著 og ne bruges i samme sætning, lægger taleren stor vægt på den igangværende handling eller den vedvarende tilstand, der er resultatet af verbets handling.

Funktioner

1. Zhe 着/著 udtrykker eksistens på et sted

Zhe 着/著 kan bruges i sætninger, der angiver eksistensen eller tilstedeværelsen af nogen eller noget, som når vi på dansk siger ’der er …’ eller ’der var …’.  Zhe 着/著 understreger, at situationen er i gang og har en vis varighed. Den type sætninger indledes med en stedsangivelse. Der er kun et begrænset antal verber, som zhàn ‘at stå op’, zuò ‘at sidde’, shuì ‘at sove’, fàng ‘at placere’, xiě 写/寫 ‘at skrive’ og ‘at holde’, der kan anvendes i disse sætninger. Disse verber udtrykker en overgang fra en handling (fx at skrive et digt) til en tilstand (fx at digtet forbliver skrevet der).

桌子上放着书、笔和本子。
桌子上放著書、筆和本子。
Zhuōzi shàng fàng zhe shū, bǐ hé běnzi.
Der er bøger, penne og notesbøger på bordet.
街上站着很多人。
街上站著很多人。
Jiē shàng zhàn zhe hěn duō rén.
Der står mange mennesker på gaden.

2. Zhe 着/著 angiver en igangværende handling

Zhe 着/著 kan bruges til at beskrive en igangværende handling, der kan referere til fortid, nutid eller fremtid. I disse sætninger optræder zhe 着/著 altid sammen med et af adverbierne zài , zhèng eller zhèngzài 正在 ‘i gang med’. Adverbierne har nogle små betydningsforskelle:

  • zài understreger, at en handling eller tilstand fortsætter.
  • zhèng fremhæver det øjeblik, hvor handlingen finder sted.
  • zhèngzài 正在 understreger både tidspunkt og status for en igangværende handling eller tilstand.

I disse tilfælde kan partiklen ne optræde i slutningen af sætningen for at understrege at handlingen er igangværende.

我在等着你呢,你来不来?
我在等著你呢,你來不來?
Wǒ zài děng zhe nǐ ne, nǐ lái bu lái?
Jeg venter på dig, kommer du?
雪正下着呢,别出门了。
雪正下著呢,別出門了。
Xuě zhèng xià zhe ne, bié chū mén le.
Det sner, så lad være med at gå ud.
孩子们正在做着作业呢,现在不可以看电视。
孩子們正在做著作業呢,現在不可以看電視。
Háizimen zhèngzài zuò zhe zuòyè ne,xiànzài bù kěyǐ kàn diànshì.
Børnene er ved at lave lektier, så de kan ikke se TV lige nu.

Bemærk, når zhe 着/著 angiver en igangværende handling, bør sætningen indeholde et af disse adverbier. Ellers kan sætningen lyde ufuldstændig.

我听着音乐,他看着电视,我们不说话。
我聽著音樂,他看著電視,我們不說話。
Wǒ tīng zhe yīnyuè, tā kàn zhe diànshì, wǒmen bù shuō huà.
Jeg lytter til musik, han ser tv, vi taler ikke sammen.
Se også Den progressive aspektmarker 在

3. Zhe 着/著 angiver en vedvarende tilstand som følge af verbets handling

Zhe 着/著 anvendes ofte til at angive en vedvarende tilstand, der er et resultat af en handling. Nogle gange optræder partiklen ne i slutningen af sætningen som understregning.

电脑开着。
電腦開著。
Diànnǎo kāi zhe.
Computeren er tændt.

Bemærk, zhe 着/著 bruges med verber, der angiver varighed. Zhe 着/著 bruges normalt ikke med verber, der beskriver en tilstand som shì ‘at være’. Der er dog nogle få undtagelser. Hvis nogle verber, der beskriver en tilstand, indledes med adverbierne zài , zhèng , zhèngzài 正在 ‘i gang med’ eller yìzhí 一直 ‘konstant; altid’, kan de kombineres med zhe 着/著. Eksempler på sådanne verber er bìng ‘at være syg’, è 饿/餓 ‘at være sulten’, kùn ‘at være træt’, zuì ‘at være fuld’, ài 爱/愛 ‘at elske’ og hèn ‘at hade’.

她正病着呢。
她正病著呢。
Tā zhèng bìng zhe ne.
Hun er syg i øjeblikket./Hun var syg på det tidspunkt.
她一直病着呢。
她一直病著呢。
Tā yìzhí bìng zhe ne.
Hun er altid syg./Hun var altid syg.

4. Zhe 着/著 angiver en medfølgende handling

Zhe 着/著 kan bruges til at beskrive en handling, der finder sted på samme tid som en anden handling. Normalt beskriver den første handling efterfulgt af zhe 着/著 måden eller tilstanden for den anden handling, som er sætningens hovedhandling.

很多老师坐着讲课。
很多老師坐著講課。
Hěn duō lǎoshī zuò zhe jiǎng kè.
Mange lærere underviser mens de sidder.
她红着脸说:“对不起”。
她紅著臉說:“對不起”。
Tā hóng zhe liǎn shuō: “duìbuqǐ.”
Hun rødmede og sagde: "undskyld".

Nogle gange, hvor den første handling efterfulgt af zhe 着/著 angiver måden eller tilstanden for den anden handling, udtrykker den anden handling årsagen til eller formålet med den første.

你们的同学正忙着考试。
你們的同學正忙著考試。
Nǐmen de tóngxué zhèng máng zhe kǎo shì.
Jeres klassekammerater har travlt med at tage eksamen.
我姐姐急着找工作。
我姐姐急著找工作。
Wǒ jiějie jí zhe zhǎo gōngzuò.
My storesøster har travlt med at finde et arbejde.
他在学校试着学习法语。
他在學校試著學習法語。
Tā zài xuéxiào shì zhe xuéxí fǎyǔ.
Han prøver at lære fransk i skolen.