cs
da
de
it
plAdjektiverne 好 hǎo ‘let; god’ og 难/難 nán ‘svær’ kan bruges sammen med verber til at beskrive, om en handling er let eller svær at udføre.
Disse udtryk bruges ofte i daglig tale til at beskrive og vurdere oplevelser.
Struktur
Grundform
Adjektiverne hǎo 好 ‘let; god’ og nán 难/難 ‘svær’ placeres foran et verbum. Verbet er som regel et enstavelsesord og et handlingsorienteret verbum.
De udsagn, der dannes med hǎo 好 eller nán 难/難 efterfulgt af et verbum, fungerer som et adjektiv og kan fungere som et prædikat i en sætning.
Negation
Benægtende form dannes ved at placere negationsadverbiet bù 不 foran udsagnet.
Spørgsmål
Der er to måde at danne et ja-nej spørgsmål.
Den ene måde er at tilføje spørgepartiklen ma 吗/嗎 sidst i sætningen.
En anden måde at danne et ja-nej-spørgsmål på er ved at kombinere verbets bekræftende og benægtende form. Bemærk, at verbet ofte udelades.
Med adverbier
Adverbier som hěn 很 ‘meget’, tài 太 ‘meget; for’ eller zhēn 真 ‘meget; virkelig’ kan placeres foran hǎo 好 ‘let; god’ eller nán 难 ‘svær’ for at forstærke udtrykket.
Med præpositionsudsagn
Præpositionsudsagn placeres normalt i begyndelsen af sætningen for at fremhæve noget.
Funktioner
1. Hǎo 好 og nán 难 /難 ‘udtryk for, hvor let eller svært det er at gøre noget’
Med handlingsverber som xué 学/學 ‘lære, studere’ , xiě 写/寫 ‘skrive’, zuò 做 ‘lave’, shuō 说/說 ‘tale’, osv., udtrykker hǎo 好 og nán 难/難 en generel vurdering af, hvor let eller svært det er at udføre handlingen.
Disse udtryk fungerer som en generel vurdering af, hvor svært eller let en handling er, snarere end at beskrive selve udførelsen af handlingen.
Handlingsverberne bevarer deres bogstavelige betydning, som i sammensætningerne hǎodǒng 好懂 ‘let at forstå’ eller nánxué 难/難学 ‘svær at lære’.
Disse udtryk er meget almindelige i daglig tale.
2. Hǎo 好 og nán 难/難 ‘ udtrykker karakteren af oplevelsen
Når anvendt sammen med sanserelaterede verber som kàn 看 ‘se; læse’, tīng 听/聽 ‘lytte’ eller chī 吃 ‘spise’, beskriver adjektiverne hǎo 好 og nán 难/難 sammen med verberne tingenes kvalitet og udtrykker, om noget er behageligt eller ubehageligt for sanserne.
Disse sammensætninger danner faste udtryk, næsten som enkeltord, f.eks. 好吃 hǎochī ‘lækker; velsmagende’ eller 难/難看 nánkàn ‘grim’.