Shì … de 是……的 konstruktionen bruges på kinesisk til at fremhæve eller forklare specifikke detaljer om en begivenhed, oftest en begivenhed i fortiden, som man allerede ved har fundet sted. Konstruktionen giver den talende mulighed for at fremhæve oplysninger om, hvornår, hvor, hvordan eller med hvem handlingen fandt sted.
Denne konstruktion er meget almindelig på kinesisk, men den har ikke en direkte pendant på dansk. En nyttig måde at forstå dens funktion på er ved at sammenligne den med det danske ‘det var …at…’, for eksempel: ‘Det var I går jeg ankom’. Denne type sætning angiver ikke blot, at handlingen fandt sted, men fremhæver en specifik detalje, i dette tilfælde hvornår den fandt sted.
Struktur
Grundform
Shì … de 是……的 konstruktionen bruges til at fremhæve specifikke detaljer om en handling, der fandt sted i fortiden. Her kan du se nogle af de mest almindelige sammenhænge, hvor shì … de 是……的 bruges til at sætte fokus på:
• Tidspunkt (hvornår)
• Sted (hvor)
• Måde (hvordan)
Shì 是 placeres foran den del, man ønsker at fremhæve, mens de 的 normalt placeres i slutningen af sætningen eller udsagnet.
De ankom i går.
(Fremhævet betydning: Det var i går, de ankom. Her understreger shì … de 是……的 konstruktionen, hvornår handlingen fandt sted.)
We mødtes i skolen.
(Fremhævet betydning: Det var i skolen, vi mødtes. Her fremhæver shì … de 是……的 konstruktionen, hvor handlingen fandt sted.)
Jeg kom med metroen.
(Fremhævet betydning: Det var med metroen, jeg kom. Her understreger shì … de 是……的 konstruktionen, hvordan handlingen fandt sted.)
Bemærk, at i bekræftende sætninger kan shì 是 udelades fra konstruktionen. Dette er især almindeligt i uformelt talesprog, eller når det fremgår klart af sammenhængen, at der er tale om en bekræftelse. De 的 skal dog stadig være til stede for at markere bekræftelsen.
Hvis sætningen har et objekt, kommer dette typisk før de 的.
Jeg spiste aftensmad derhjemme.
(Fremhævet betydning: Det var derhjemme, jeg spiste aftensmad.)
Jeg mødte hende i skolen.
(Fremhævet betydning: Det var i skolen, jeg mødte hende.)
Hvis objektet ikke er et pronomen som f.eks. tā 她 ‘hun’ eller et substantiv, der henviser til personer, som f.eks. lǎoshī 老師 ’lærer’,placeres objektet undertiden efter de 的.
Jeg spiste aftensmad derhjemme.
(Fremhævet betydning: Det var derhjemme, jeg spiste aftensmad.)
Negation
For at benægte en sætning med shì … de 是……的, placeres bù 不 foran shì 是. Denne negation benægter den specifikke oplysning, som fremhæves i konstruktionen, ikke selve handlingen eller begivenheden. I benægtende sætninger kan shì 是 ikke udelades.
De kom ikke i går.
(Fremhævet betydning: Det var ikke i går, de kom. Det, der benægtes her, er ikke selve handlingen (at de kom), men tidspunktet for handlingen.)
Spørgsmål
Et spørgsmål med shì … de 是……的 konstruktionen handler om en bestemt detalje, som tid eller sted, og ikke om hvorvidt begivenheden fandt sted.
Der er to måder at danne et ja-nej-spørgsmål på. Den mest almindelige måde er at tilføje spørgepartiklen ma 吗/嗎 til sidst i sætningen.
Kom de i går?
(Fremhævet betydning: Var det i går, de ankom? Spørgsmålet søger bekræftelse af, hvornår handlingen fandt sted (var det i går?), og ikke om selve handlingen (at de ankom) har fundet sted.)
En anden måde at danne et ja-nej-spørgsmål på er ved at kombinere den bekræftende og den benægtende form af verbet shì 是.
Ankom de i går?
(Fremhævet betydning: Var det i går, de ankom? Spørgsmålet søger bekræftelse af, hvornår handlingen fandt sted (var det i går?), og ikke om selve handlingen (at de ankom) har fundet sted.)
Med adverbier
Adverbier som yě 也 ‘også’, hái 还/還 ‘stadig’ eller dōu 都 ‘alle; begge’ kommer typisk før shì 是. De kan dog nogle gange placeres efter shì 是 afhængigt af fokus og fremhævelse.
De ankom også igår.
(Fremhævet betydning: Det var også i går, de kom.)
De ankom alle i går.
(Fremhævet betydning: Det var i går, de alle kom.)
Med præpositionsudsagn
Shì … de 是……的 konstruktionen fremhæver ofte information, der udtrykkes gennem et præpositionsled. Præpositionsleddet placeres efter shì 是 og før verbet.
præpostionsled
在学校
在學校
zài xuéxiào
We mødtes i skolen.
(Fremhævet betydning: Det var i skolen, vi mødtes. Her fremhæver shì … de 是……的 konstruktionen, hvor handlingen fandt sted.)
præpostionsled
跟小李
跟小李
zài xuéxiào
Jeg gik sammen med Xiao Li.
(Fremhævet betydning: Det var sammen med Xiao Li, jeg gik.)
Funktioner
Den mest almindelige brug af shì … de 是……的 konstruktionen er at rette opmærksomheden mod en bestemt detalje ved en handling. Det kan være, hvornår noget skete, hvor det skete, hvordan det skete, eller hvem der udførte handlingen. Det er især almindeligt, når man taler om fortidige handlinger, som allerede er kendt for at have fundet sted, og hvor den talende ønsker at fremhæve eller spørge ind til en omstændighed ved handlingen.
Afhængigt af konteksten kan denne konstruktion bruges til at præcisere, korrigere eller modsige information. Taleren bruger konstruktionen til at flytte fokus over på en bestemt del af situationen og ikke på selve handlingen.
Nedenfor kan du se eksempler på de mest grundlæggende funktioner af shì … de 是……的 konstruktionen.
1. Shì… de 是… 的 fremhæver hvornår noget skete.
Når shì 是 placeres foran et tidsudtryk, fokuserer sætningen på, hvornår noget skete.
我是上个星期五见到老师的。
我是上个星期五见到老师的。
Wǒ shì shàng ge Xīngqīwǔ jiàndào lǎoshī de.
Jeg så læreren sidste fredag.
(Fremhævet betydning: Det var i sidste fredag, jeg så læreren.)
A: 你是几点走的？
A: 你是幾點走的？
A: Nǐ shì jǐ diǎn zǒu de?
A: Hvornår gik du?
(Hvad tid var det, du gik?)
B: 我是九点半走的。
B: 我是九點半走的。
B: Wǒ shì jiǔ diǎn bàn zǒu de.
Jeg gik halv ti.
(Fremhævet betydning: Det var klokken halv ti, jeg gik.)
A: 你们是什么时候去北京的?
A: 你們是什麼時候去北京的?
A: Nǐmen shì shénme shíhou qù Běijīng de?
A: Hvornår tog I til Beijing?
(Fremhævet betydning: Hvornår var det, I tog til Beijing?)
B: 我们是去年去北京的。
我們是去年去北京的。
B: Wǒmen shì qùnián qù Běijīng de.
B: Vi tog til Beijing sidste år.
(Fremhævet betydning: Det var sidste år, vi tog til Beijing.)
A: 你今年 开始学中文吗?
A: 你今年 開始學中文嗎?
A: Nǐ jīnnián kāishǐ xué Zhōngwén ma?
A: Begyndte du at lære kinesisk i år?
(Fremhævet betydning: Var det i år, du begyndte at lære kinesisk?)
B: 不是, 我是去年开始的。
B: 不是, 我是去年開始的。
B: : Bú shì, wǒ shì qùnián kāishǐ de.
B: Nej, jeg begyndte sidste år.
(Fremhævet betydning: Nej, det var sidste år, jeg begyndte.)
2. Shì… de 是… 的 fremhæver hvor noget skete
Når man placerer shì 是 foran et stedsudtryk, fokuserer sætningen på, hvor noget skete.
他们是在北京工作的。
他們是在北京工作的。
Tāmen shì zài Běijīng gōngzuò de.
De arbejdede i Beijing.
(Fremhævet betydning: Det var i Beijing, de arbejdede.)
我是在超市买的。
我是在超市買的。
Wǒ shì zài chāoshì mǎi de.
Jeg købte det i supermarkedet.
(Fremhævet betydning: Det var i supermarkedet, jeg købte det.)t.)
A: 你是在哪儿学习的?
A: 你是在哪兒學習的?
A: Nǐ shì zài nǎr xuéxí de?
A: Hvor studerede du?
(Fremhævet betydning: Hvor var det, du studerede?)
B: 我是在大学学习的。
B: 我是在大學學習的。
B: Wǒ shì zài dàxué xuéxí de.
B: Jeg studerede på universitetet.
(Fremhævet betydning: Det var på universitetet, jeg studerede.)
A: 老师在美国出生吗?
A: 老師在美國出生嗎?
A: Lǎoshī zài Měiguó chūshēng ma?
A: Blev læreren født i Amerika?
(Fremhævet betydning: Var det i Amerika, læreren blev født?)
B: 不是, 老师是在中国出生的。
B: 不是, 老師是在中國出生的。
B: Bú shì, lǎoshī shì zài Zhōngguó chūshēng de.
B: Nej, læreren er født i Kina.
(Fremhævet betydning: Nej, det var i Kina, læreren blev født.)
3. Shì… de 是… 的 fremhæver hvordan noget skete
Når man placerer shì 是 foran et udsagn, der beskriver måden en handling udføres på, fokuserer sætningen på, hvordan noget skete.
我是用电脑写的。
我是用電腦寫的。
Wǒ shì yòng diànnǎo xiě de.
Jeg skrev det på computer.
(Fremhævet betydning: Det var på computer, jeg skrev det.)
我是上网知道的。
我是上網知道的。
Wǒ shì shàng wǎng zhīdao de.
Jeg fandt ud af det online.
(Fremhævet betydning: Det var online, jeg fandt ud af det.)
A: 他们是怎么来的?
A: 他們是怎麼來的?
A: Tāmen shì zěnme lái de?
A: Hvordan kom de derhen?
(Fremhævet betydning: Hvordan var det, de kom derhen?)
B: 他们是坐火车来的。
B: 他們是坐火車來的。
B: Tāmen shì zuò huǒchē lái de.
B: De kom med tog.
(Fremhævet betydning: Det var med tog, de kom.)
我不是一个人去的，我是跟小王去的。
我不是一個人去的，我是跟小王去的。
Wǒ bú shì yí ge rén qù de, wǒ shì gēn Xiǎo Wáng qù de.
Jeg gik ikke alene, jeg gik sammen med Xiao Wang.<br/><br/>
(Fremhævet betydning: Jeg gik ikke alene, det var sammen med Xiao Wang, jeg gik.)<br/><br/>
4. Shì… de 是… 的 fremhæver hvem, der udførte handlingen
Shì … de 是……的 konstruktionen kan fremhæve, hvem der udførte handlingen. Shì 是 placeres foran den person eller de personer, der udførte handlingen. Dette bruges ofte til at præcisere, korrigere eller specificere ansvar eller deltagelse.
这本书是小李写的。
這本書是小李寫的。
Zhè běn shū shì Xiǎo Lǐ xiě de.
Bogen blev skrevet af Xiao Li.
(Fremhævet betydning: Det var Xiao Li, der skrev denne bog.)
菜是爸爸做的。
菜是爸爸做的。
Cài shì bàba zuò de.
Maden blev lavet af far.
(Fremhævet betydning: Det var far, der lavede maden.)
是我告诉老师的，不是你。
是我告訴老師的，不是你。
Shì wǒ gàosu lǎoshī de, bú shì nǐ.
Jeg fortalte det til læreren, ikke dig.
(Fremhævet betydning: Det var mig, der fortalte læreren det, ikke dig.)
不是妈妈买的。
不是媽媽買的
Bú shì māma mǎi de.
Det var ikke mor, der købte det.
(Fremhævet betydning: Det var ikke mor, der købte det.)
cs
da
de
it
pl
