en
cs
da
de
it
plDemonstrative pronominer zhè 这/這 ‘dette’, nà 那 ‘det’, zhèxiē 这些/這些 ‘disse’, nàxiē 那些 ‘de’ bruges til at pege på bestemte personer eller genstande.
Struktur
Demonstrative pronominer placeres normalt foran et substantiv. I dette tilfælde bruges et talord og et målord normalt mellem de demonstrative pronominer zhè 这/這 ‘dette, nà 那 ‘det’ og substantivet. Tallet udelades som regel, når man taler om én person eller objekt.
Når de står foran nogle substantiver relateret til tid, såsom tiān 天 ‘dag’ og nián 年 ‘år’, shí 时/時 ‘tid’, er der ikke behov for et måleord.
Flertalsformen af demonstrative pronominer dannes ved at tilføje måleordet xiē 些 efter zhè 这/這 og nà 那, hvilket resulterer i zhèxiē 这些/這些 ‘disse’ og nàxiē 那些 ‘de’. I denne konstruktion bruges ingen andre måleord.
En nominalfrase sammensat af et demonstrativt pronomen, et måleord (valgfrit), talord (valgfrit) og et substantiv kan stå i subjektets eller objektets position i sætningen.
Som et subjekt：
Som et objekt:
Når substantivet modificeret af de demonstrative pronominer er indlysende, fordi det er kendt fra konteksten, kan det udelades i sætningen. I denne type sætning skal de demonstrative pronominer zhè 这/這 ‘dette’ og nà 那 ‘det’ følges som måleord.
Demonstrative pronominer zhè 这/這 ‘dette’, nà 那 ‘det’, zhèxiē 这些/這些 ‘disse’, nàxiē 那些 ‘de’ kan også stå selvstændigt som subjekt. I denne slags sætninger bruges verbet shì 是 ‘at være’ som prædikat.
Spørgsmål
Et interrogativpronomen som shéi/shuí 谁/誰, shénme 什么/什麼 bør placeres på stedet for det emne, der bliver spurgt om.
I spørgsmål optræder de spørgende pronominer nǎ 哪 og nǎxie 哪些 i samme position som de demonstrative pronominer zhè 这/這, nà 那, zhèxiē 这些/這些 og nàxiē 那些 i de tilsvarende svar.
Svar:
Svar:
Funktioner
1. At pege på specifikke personer eller ting
Når man peger på bestemte personer eller ting, bruges zhè 这/這 ‘dette’ og zhèxiē 这些/這些 ‘disse’ til at henvise til personer eller ting, der er relativt tættere på taleren. Nà 那 ‘det’ og nàxiē 那些 ‘de’ bruges om personer eller ting, der er relativt mere fjerne for taleren.
2. At erstatte mennesker eller ting.
Når personer eller ting er klare ud fra konteksten eller allerede er nævnt, kan de erstattes af zhè 这/這, nà 那, zhèxiē 这些/這些 eller nàxiē 那些. I denne brug kan de fungere enten som subjekt eller objekt i sætningen, og verbet shì 是 bruges ofte.
Andre verber kan også bruges som prædikat i sætninger med zhè 这/這 ‘dette’ og zhèxiē 这些/這些 ‘disse’, nà 那 ‘det’ og nàxiē 那些 ‘de’ som prædikater.
Zhè 这/這 ‘dette’kan også erstatte en hel frase eller en sætning. I dette tilfælde bruges det i en efterfølgende sætning eller frase. I eksemplerne nedenfor refererer zhè 这/這 til hele sætningen, der går forud for den.