Sammenligning af de strukturelle partikler 的, 得 og 地

HSK1 HSK2 TBCL1 TBCL2

De tre grammatiske partikler de , de og de kan nogle gange være forvirrende for studerende. En af grundene er, at de udtales ens. Derudover har alle tre ord kun en grammatisk funktion – de angiver grammatiske relationer mellem ord og oversættes derfor ikke direkte. De har dog forskellige funktioner i en sætning. Vi kan skelne mellem dem ved hjælp af nogle enkle retningslinjer.

Her er en grundlæggende oversigt over deres mest typiske anvendelse:

De kaldes ofte en ’attributivmarkør’. Den står mellem et adjektiv og et substantiv, hvor adjektivet beskriver det efterfølgende substantiv.

漂亮的房子
漂亮的房子
Piàoliang de fángzi
Smukt hus

De kan udelades i visse situationer, f.eks. når der er en tæt relation mellem ejeren og substantivet (wǒ jiā 我家 ‘mit hjem ‘) eller når adjektivet kun har én stavelse (dà chē 大车/大車 ‘stor bil‘). Udeladelsen er mest almindelig i daglig tale.

De har flere grammatiske funktioner, men generelt kan man referere til den som en ’komplementmarkør’, der angiver, hvordan et verbum udføres. Det vil sige en vurdering eller et resultat af en handling. De placeres ofte efter et verbum eller et adjektiv, og ordet, der følger de , kan være et adverbium, et verbum eller en hel sætning.

她跑得很快。
她跑得很快。
Tā pǎo de hěn kuài.
Hun løber hurtigt.

Hvis der er et objekt efter verbet (inklusive vebum-objekt konstuktioner), skal verbet gentages efter dette skema: V + O + V + de + adverbial. De kan under ingen omstændigheder udelades.

他说汉语说得很好。
他說漢語說得很好。
Tā shuō Hànyǔ shuō de hěn hǎo.
Han er god til at tale kinesisk.
哥哥读书读得很累。
哥哥讀書讀得很累。
Gēge dú shū dú de hěn lèi.
Storebror er udmattet af at studere.

De er en ’adverbial markør’, som primært bruges til at beskrive måden, hvorpå subjektet udfører en handling. Adverbiet med de skal stå foran verbet, som ofte er sætningens prædikat. I visse tilfælde kan de udelades (se forklaring under Den strukturelle partikel de).

学生慢慢地走进学校。
學生慢慢地走進學校。
Xuésheng mànmàn de zǒujìn xuéxiào.
Eleverne gik langsomt ind i skolen.
小王认真地学习。
小王認真地學習。
Xiǎo Wáng rènzhēn de xuéxí.
Xiao Wang studerede omhyggeligt.

Sammenlign de tre strukturelle partikler de i følgende kontekst.

姐姐慢慢地写字,所以她的字很好看。老师说,姐姐写字写得很好,大家都应该跟她学习。
姐姐慢慢地寫字,所以她的字很好看。老師說,姐姐寫字寫得很好,大家都應該跟她學習。
Jiějie mànmàn de xiě zì, suǒyǐ tā de zì hěn hǎokàn. Lǎoshī shuō, jiějie xiě zì xiě de hěn hǎo, dàjiā dōu yīnggāi gēn tā xuéxí.
Min storesøster skriver langsomt, så hendes skrifttegn ser pæne ud. Læreren sagde, at min søster skriver godt, og alle burde lære af hende.

I ovenstående eksempel ses anvendelsen af alle tre partikler (de , de og de ) i deres typiske funktioner:

  1. Mànmàn de xiě zì 慢慢地写字/慢慢地寫字 ‘skrive langsomt’ angiver måden søsteren skriver på, hvor de forbinder adverbiet mànmàn 慢慢 ‘langsom’ med verbet xiě 写/寫 ‘at skrive’.
  2. Tā de zì 她的字 ‘hendes skrifttegn’ er subjektet i den anden sætning, det bruges til at angive ejerskab, hvor pronomenet ta ‘hun’ og de fungerer som attributiv, der modificerer substantivet ‘skrifttegn’
  3. Xiě zì xiě de hěn hǎo 写字写得很好/寫字寫得很好 ‘skrive (skrifttegn) godt’ udtrykker en vurdering af eller kommentar til handlingen xiě zì 写字/寫字 ‘at skrive (skrifttegn)’, der beskriver hvor godt hun skriver, hvilket indikerer at handlingen er almindeligt forekommende og allerede er foregået.
Se også Den strukturelle partikel de
Se også Den strukturelle partikel de
Se også Den strukturelle partikel de