过/過
过/過
guo
aspektmarkør

HSK2

Guo 过/過 er en aspektmarkør, der altid placeres efter hovedverbet i en sætning. Den bruges til at angive, at en handling er blevet oplevet mindst én gang i fortiden.

Aspectual particle 过

Struktur

Grundform

Guo 过/過 står altid efter hovedverbet i en sætning.

Subjekt
verbum
xué
过/過
guo
(objekt)
中文。
中文。
Zhōngwén.
Jeg har studeret kinesisk.

I sætninger hvor verbet består af en verbum-objektkonstruktion, placeres guo 过/過 direkte efter verbet og før objektet. Verbum-objektkonstruktioner er en bestemt type flerstavelsesverber, hvor to skrifttegn kan adskilles, fordi det første tegn typisk er et verbum, der angiver en handling, mens det andet tegn ofte er et substantiv, der repræsenterer objektet for denne handling. Eksempler på sådanne verber er chī fàn 吃饭/吃飯 ‘at spise’, jiàn miàn 见面/見面 ‘at mødes’ og shuì jiào 睡觉/睡覺 ‘at sove’.

Subjekt
我们
我們
Wǒmen
verbum
jiàn
过/過
guo
(objekt)
面。
面。
miàn.
Vi har mødt hinanden.

Negation

Da guo 过/過 angiver begivenheder, der er oplevet i fortiden, negerer man sætninger med guo 过/過 ved hjælp af méi 没/沒. Som ekstra understregning kan méi yǒu 没有/沒有 anvendes i stedet for méi 没/沒.

Subjekt
没(有)/沒(有)
没有
沒有
méi yǒu
verbum
xué
过/過
guo
(objekt)
中文。
中文。
Zhōngwén.
Jeg har aldrig studeret kinesisk.

Spørgsmål

Der er tre almindelige måder at danne et spørgsmål på med guo 过/過 for at finde ud af, om nogen har oplevet noget tidligere:

  1. Tilføje méi yǒu 没有/沒有 i slutningen af sætningen.
  2. Gentage verbet og indsætte méi 没/沒 imellem.
  3. Tilføje spørgepartiklen ma 吗/嗎 i slutningen af sætningen.

I alle tre typer spørgende sætninger placeres aspektmarkøren guo 过/過 efter hovedverbet.

Subjekt
verbum
xué
过/過
guo
(objekt)
中文
中文
Zhōngwén
没有/沒有
没有?
沒有?
méi yǒu?
Har du (nogensinde) studeret kinesisk?
Subjekt
verbum
xué
(过/過)
(过)
(過)
guo
没/沒
méi
verbum
xué
过/過
guo
(objekt)
中文?
中文?
Zhōngwén?
Har du (nogensinde) studeret kinesisk?
Subjekt
verbum
xué
过/過
guo
(objekt)
中文
中文
Zhōngwén
吗/嗎
吗?
嗎?
ma?
Har du (nogensinde) studeret kinesisk?

Alle tre typer af spørgende sætninger kan besvares bekræftende ved at bruge sætningen ‘verbum + guo 过/過’ alene. De kan besvares benægtende ved at bruge ‘méi yǒu 没(有)/沒(有) + verbum + guo ’.

A: 你学过中文没有?/ 你学过中文吗?/ 你学没学过中文?
A: 你學過中文沒有?/ 你學過中文嗎?/ 你學沒學過中文?
Nǐ xué guo Zhōngwén méi yǒu?/ Nǐ xué guo Zhōngwén ma?/ Nǐ xué méi xué guo Zhōngwén?
Har du (nogensinde) studeret kinesisk?
B: (我)学过。
B: (我)學過。
(Wǒ) xué guo.
Ja/Det har jeg.
C: (我)没学过。
C: (我)沒學過。
(Wǒ) méi xué guo.
Nej/Det har jeg ikke.

Med adverbier

Adverbier som ‘også’ og hái 还/還 ‘desuden’ placeres foran verbet, der efterfølges af guo 过/過.

Subjekt
verbum
过/過
guo
(objekt)
中国。
中國。
Zhōngguó.
Han har også været i Kina.
Subjekt
还/還
hái
verbum
过/過
guo
(objekt)
美国。
美國。
Měiguó.
Han har desuden været i Amerika.

Adverbierne cónglái 从来/從來 ‘aldrig’ og hái 还/還 ‘endnu’ bruges ofte med guo 过/過 og placeres foran méi(yǒu) 没(有)/沒(有).

Subjekt
从来/從來
从来
從來
cónglái
没(有)/沒(有)
méi
verbum
过/過
guo
(objekt)
中国。
中國。
Zhōngguó.
Hun har aldrig været i Kina.
Subjekt
还/還
hái
没(有)/沒(有)
méi
verbum
kàn
过/過
guo
(modifikator + objekt)
那本书。
那本書。
nà běn shū.
Han har endnu ikke læst den bog.

Med komplementer

Hvis handlingen er blevet oplevet, placeres guo 过/過 efter hovedverbet og før tidskomplementer, der angiver handlingens varighed, eller før kvantitative komplementer, der angiver antallet af gange, handlingen finder sted.

Subjekt
verbum
xué
过/過
guo
tidskomplement
三年(的)
三年(的)
sān nián (de)
(objekt)
中文。
中文。
Zhōngwén.
Jeg har studeret kinesisk i tre år.
Subjekt
verbum
kàn
过/過
guo
kvantitetskomplement
两遍
兩遍
liǎng biàn
(modifikator + objekt)
那本书。
那本書。
nà běn shū.
Hun har læst den bog to gange.

Bemærk, et kvantitetskomplement kommer typisk før objektet, men hvis objektet er en stedsangivelse, kan det også følge objektet.

Subjekt
他们
他們
Tāmen
verbum
过/過
guo
kvantitetskomplement
一次
一次
yí cì
stedsangivelse
中国。
中國。
Zhōngguó.
De har været i Kina en gang.
Subjekt
他们
他們
Tāmen
verbum
过/過
guo
stedsangivelse
中国
中國
Zhōngguó
kvantitetskomplement
一次。
一次。
yí cì.
De har været i Kina en gang.
For mere information om placering af objekter i sætninger med kvantitets- og tidskomplementer se også Kvantitetskomplementer og Tidskomplementer


I sætninger med verber i serie

Verber i serie består typisk af en sætning med to eller flere verber eller verbalkonstruktioner, der deler samme subjekt. Disse konstruktioner kan udtrykke begrundelse, formål, fortløbende handlinger eller måder at udføre en handling på. I sætninger med verber i serie følger guo 过/過 kun ét verbum, hvis oplevelse er fokus for udsagnet.

Subjekt
verbum 1
(objekt)
外国
外國
wàiguó
verbum 2
kàn
过/過
guo
(objekt)
朋友。
朋友。
péngyou.
Jeg har været i udlandet for at besøge venner.
(Fokus er på oplevelsen af at besøge venner, og det faktum, at det skete i et fremmed land er ekstra information)
Subjekt
verbum 1
过/過
guo
(objekt)
外国
外國
wàiguó
verbum 2
kàn
(objekt)
朋友。
朋友。
péngyou.
Jeg har været i udlandet for at besøge venner.
(Fokus er på oplevelsen af at have været i et fremmed land, formålet med rejsen, som var at besøge venner, er en ekstra information)

Funktioner

1. Guo 过/過 udtrykker tidligere erfaring

Guo 过/過 optræder ofte i sætninger, der giver udtryk for, at man har oplevet en handling mindst én gang tidligere, ligesom når man svarer på spørgsmålet ‘har du nogensinde…?’.

我以前吃过饺子。
我以前吃过饺子。
Wǒ yǐqián chī guo jiǎozi.
Jeg har spist dumplings før.
我姐姐从来没见过他。
我姐姐從來沒見過他。
Wǒ jiějie cónglái méi jiàn guo tā.
Min storesøster har aldrig mødt ham før.

Handlingen kan have fundet sted en eller flere gange, men det kan ikke være udtryk for en vane eller regelmæssig aktivitet.

我早上喝两杯咖啡。
我早上喝两杯咖啡。
Wǒ zǎoshang hē liǎng bēi kāfēi.
Jeg drikker (normalt) to kopper kaffe om morgenen.
(Dette er en vane, hvilket betyder, at taleren regelmæssigt drikker to kopper kaffe hver morgen, derfor bruges le 了 eller guo 过/過 ikke)
我以前早上喝两杯咖啡。
我以前早上喝两杯咖啡。
Wǒ yǐqián zǎoshang hē liǎng bēi kāfēi.
Jeg plejede at drikke to kopper kaffe om morgenen.
(Dette beskriver en tidligere rutine, så selvom det ikke længere finder sted, er det stadig en vanemæssig handling og ikke en enkeltstående begivenhed. Derfor bruges le 了 eller guo 过/過 ikke)
我早上喝过这种咖啡。
我早上喝過這種咖啡。
Wǒ zǎoshang hē guo zhè zhǒng kāfēi.
Jeg har drukket denne slags kaffe om morgenen.
(Guo 过 indikerer, at den talende har oplevet at drikke denne type kaffe om morgenen. Fokus er på erfaringen snarere end en specifik afsluttet begivenhed)

Den tidligere erfaring kan også referere til et bestemt tidspunkt.

我年轻的时候看过不少书。
我年輕的時候看過不少書。
Wǒ niánqīng de shíhou kàn guo bù shǎo shū.
Jeg læste mange bøger da jeg var ung.
我两年前来过这儿。
我兩年前來過這兒。
Wǒ liǎng nián qián lái guo zhèr.
Jeg kom her for to år siden.

Sætninger med guo 过/過 bruges ofte til at forklare en sandhed eller til at understøtte et synspunkt.

A: 她的新歌很好听,快听听吧!
A: 她的新歌很好聽,快聽聽吧!
Tā de xīn gē hěn hǎotīng, kuài tīngting ba!
Hendes nye sang er virkelig god, skynd dig at høre den!
B: 你怎么知道?
B: 你怎麼知道?
Nǐ zěnme zhīdào?
Hvordan ved du det?
A: 我刚听过,当然知道。
A: 我剛聽過,當然知道。
Wǒ gāng tīng guo, dāngrán zhīdào.
Jeg har lige hørt den, så selvfølgelig ved jeg det.

Bemærk, guo 过/過 bruges typisk med verber, der beskriver handlinger som kan gentages, og følger ikke efter verber, hvis handlinger i sagens natur ikke kan gentages. For eksempel følger guo 过/過 ikke efter verber som chūshēng 出生 ‘at blive født’ og ‘at dø’, da det er begivenheder, der kun sker én gang i en persons liv. Men det gælder også begivenheder som bìyè 毕业/畢業 ‘at dimittere’ eller jié hūn 结婚/結婚 ‘at blive gift’, som kulturelt set betragtes som begivenheder, der kun sker én gang i livet. Disse handlinger kan tilføjes guo 过/過 i begrænsede sammenhænge og i negative sætninger.

他在美国毕过业。
他在美國畢過業。
Tā zài Měiguó bì guo yè.
Han tog sin eksamen i Amerika.
(Denne sætning kan bruges til at understrege, at han har haft den oplevelse, at tage sin eksamen i Amerika)
她没结过婚。
她沒結過婚。
Tā méi jié guo hūn.
Hun er ikke blevet gift-
(Denne sætning kan bruges til at afvise en påstand om, at hun tidligere har været gift og understrege, at hun aldrig har haft oplevelsen af at blive gift. Aspektmarkøren 过/過 er udeladt)

Derudover kan guo 过/過 ikke bruges sammen med verber, der henviser til mentale tilstande som zhīdào 知道 ‘at vide’, rènshi 认识/認識 ‘at kende’, jìdé 记得/記得 ‘at huske’ eller xīwàng 希望 ‘at håbe’. Kun verber som jiào ‘at hedde’ og xìng ‘at hedde til efternavn’ kan efterfølges af guo 过/過.

小马以前姓过张。
小馬以前姓過張。
Xiǎo Mǎ yǐqián xìng guo Zhāng.
Xiao Ma havde tidligere efternavnet Zhang.

Endelig kan guo 过/過 også følge visse adjektiver, når de fungerer som prædikater i en sætning, for at indikere en tilstand, der tidligere har været oplevet.

我爸爸、妈妈那时候也是这样,谁没年轻过?
我爸爸、媽媽那時候也是這樣,誰沒年輕過?
Wǒ bàba, māma nà shíhou yě shì zhèyàng, shéi méi niánqīng guo?
Mine forældre var også sådan dengang. Hvem har ikke været ung?
树叶绿过,现在又黄了。
樹葉綠過,現在又黃了。
Shùyè lǜ guo, xiànzài yòu huáng le.
Bladene har været grønne, og nu er de gule igen.
Se også Sammenligning af aspektmarkørerne guo 过/過 og le 了1