Menu

多
多
duō
spørgepronomen, 'hvordan'

HSK2 TBCL2

Struktur

Grundform

Det interrogative pronomen duō 多 ‘hvordan’ placeres foran et adjektiv.

多
多
多
duō
adjektiv
高
高
gāo
Hvor høj

Spørgsmål

Det spørgepronomen duō 多 ‘hvordan’ med et adjektiv placeres normalt på det sted, hvor den nødvendige information ville blive givet i svaret.

subjekt
你
你
Nǐ
多
多
多
duō
adjektiv
高?
高?
gāo?
Hvor høj er du?

Det kan også indledes af verbet yǒu 有 ‘at være sådan’.

subjekt
中国
中國
Zhōngguó
有
有
有
yǒu
多
多
多
duō
adjektiv
大?
大?
dà?
Hvor stort er Kina?

Når man spørger om afstanden mellem to steder, bruges præpositionen lí 离/離 ofte.

lokation 1
你家
你家
Nǐ jiā
离
离
離
lí
lokation 2
学校
學校
xuéxiào
有
有
有
yǒu
多
多
多
duō
adjektiv
远?
遠?
yuǎn?
Hvor langt er der til dit hjem fra skolen?

Funktioner

1. Duō 多 spørger om grad eller omfang

Duō 多 ‘hvordan’ bruges til at spørge om graden eller omfanget af en person eller noget, såsom størrelse, vægt eller længde. Det bruges med kvalitative adjektiver, som identificerer egenskaber, som nogen eller noget har.

桌子有多长?
桌子有多長?
Zhuōzi yǒu duō cháng?
Hvor langt er bordet?

Når man spørger om mål eller grad, bruges duō 多 ‘hvordan’ sammen med positive adjektiver, der antyder en stor udstrækning, for eksempel: gāo 高 ‘høj, høj’, dà 大 ‘stor’, kuài 快 ‘hurtig’, yuǎn 远/遠 ‘lang’, zhòng 重 ‘tung’. Det bruges generelt ikke med adjektiver, der betegner små grader, såsom: ǎi 矮 ‘kort, lav’, xiǎo 小 ‘lille’, màn 慢 ‘langsom’, jìn 近 ‘nær’, qīng 轻/輕 ‘lys’. Undtagelser er disse par adjektiver: lěng 冷 ‘kold’, rè 热/熱 ‘varm’ og pàng 胖 ‘tyk’, shòu 瘦 ‘tynd’.

你行李有多重?
你行李有多重?
Nǐ xíngli yǒu duō zhòng?
Hvor tung er din bagage?
你家离公司有多远?
你家離公司有多遠?
Nǐ jiā lí gōngsī yǒu duō yuǎn?
Hvor langt er der til dit hjem fra din virksomhed?

I svar på sådanne spørgsmål erstattes duō 多 ‘hvordan’ og adjektiver med en talfrase.

A: 你姐姐多高?
A: 你姐姐多高?
Nǐ jiějie duō gāo?
Hvor høj er din søster?
B: 我姐姐一米七。
B: 我姐姐一米七。
Wǒ jiějie yì mǐ qī.
Min søster er 170 cm høj.

2. Duō 多 spørger om alder

Når det spørgepronomen duō 多 ‘hvordan’ efterfølges af adjektivet dà 大 ‘stor’, kan det også bruges til at spørge om folks alder, hvilket betyder “hvor gammel?”. Svarene på sådanne spørgsmål består af tal og substantivet suì 岁/歲, som betyder “aldersår”

A: 你朋友多大?
A: 你朋友多大?
Nǐ péngyou duō dà?
Hvor gammel er din ven?
B: 她二十三岁。
B: 她二十三歲。
Tā èrshí sān suì.
Hun er 23 år gammel.

For voksne, især ældre end taleren, er det ofte mere passende at spørge mere høfligt med sætningerne duō dà niánjì 多大年纪 / 多大年紀 eller duō dà suìshu 多大岁数 / 多大歲數. For at spørge om alderen på børn under 10 år foretrækkes udtrykket jǐ suì 几岁/幾歲.

A: 你爸爸多大岁数?
A: 你爸爸多大歲數?
Nǐ bàba duō dà suìshu?
Hvor gammel er din far?
A: 你妹妹几岁?
A: 你妹妹幾歲?
Nǐ mèimei jǐ suì?
Hvor gammel er din lillesøster?
Also  see Interrogative pronouns jǐ 几/幾 and duōshao 多少 ‘how many’ for more information.

3. Duō 多 spørger om varighed

For at spørge om varigheden af tiden kan udtrykkene duōjiǔ 多久or duō cháng shíjiān 多长时间 / 多長時間 bruges, hvilket betyder “hvor længe?”. Duōjiǔ 多久 og duō cháng shíjiān 多长时间 / 多長時間 er som regel udskiftelige.

你等了多久?
你等了多久?
Nǐ děng le duō jiǔ?
Hvor længe ventede du?
你学了多长时间?
你學了多長時間?
Nǐ xué le duō cháng shíjiān?
Hvor længe studerede du?
Also see Time-measure complement for more information.