en
cs
da
de
it
plYòu 又, zài 再 og hái 还/還 disse tre adverbier, der deler en lignende funktion, der udtrykker gentagelse og tidsmæssig progression på kinesisk. Selvom de alle overlapper i den generelle betydning ‘igen’ eller ‘videre’, adskiller de sig grundlæggende i sætningsposition og hvordan taleren opfatter handlingens forhold til tid og virkelighed. Yòu 又 betyder ofte, at noget sker igen som en gentaget begivenhed (det er allerede sket, eller den samme situation vender tilbage). Zài 再 bruges om noget, der sker igen senere eller én gang mere (gentagelsen er endnu ikke sket). Hái 还/還 fokuserer på den følelse af kontinuitet, der kan komme fra handlingen eller tilstanden selv, eller fra talerens perspektiv.
For en forklaring af strukturerne, tjek Adverb yòu 又 ‘again‘, Adverb zài 再 ‘again’, ‘some more; another‘, Adverb hái 还/還
Forskelle
1. Positionering med modale verber
Når der er et modalverbum (f.eks. néng 能 ‘at kunne’, yào 要 ‘at ønske’, huì 会 ‘at kunne’) i en sætning, placeres yòu 又 og hái 还/還 foran det, mens zài 再 følger efter det modale verbum og kommer før hovedverbet.
2. Position with negation adverbs
Når der er bù 不 ‘ikke’ eller méi 没/沒 ‘ikke’ i en sætning, placeres yòu 又 og hái 还/還 foran dem, mens zài 再 normalt følger efter.
Yòu 又 + méi 没/沒 indikerer, at noget ikke skete igen i fortiden eller nutiden.
Hái 还/還 + méi 没/沒 indikerer kontinuiteten af en handling eller tilstand, der ikke har fundet sted indtil nu.
Méi 没/沒 + zài 再indikerer, at handlingen ikke er blevet gentaget igen efter et bestemt tidspunkt eller en fuldført handling.
Bù 不 + zài 再 indikerer, at handlingen eller tilstanden vil blive stoppet.
3.Udtrykker recurrence
For at indikere, at en handling eller tilstand er gentaget i fortid eller nutid, kan kun yòu 又 ‘(engang) igen’ bruges. I de fleste sætninger med yòu 又 har både den oprindelige handling eller tilstand og gentagelsen allerede fundet sted, og partiklen le 了 optræder ofte i sætningen.
For at gentage det i fremtiden bruges zài 再 ‘igen’. I dette tilfælde bruges yòu 又 normalt ikke.
Endelig kan hái 还/還 også bruges til at henvise til en fremtidig handling eller tilstand, der vil ske igen. Dette vil ske, når situationen forstås som at fortsætte over tid. Følelsen af kontinuitet kan komme fra handlingen eller tilstanden selv (for eksempel igangværende aktiviteter, tilstande eller eksisterende arrangementer), men den kan også komme fra, hvordan taleren forstår og præsenterer situationen. Hvis taleren dog i stedet indrammer den fremtidige begivenhed som en ny næste forekomst, kan zài 再 bruges, og i nogle sammenhænge kan de to blive udskiftelige afhængigt af denne fortolkning. Eksempler gives som svarene på B1 og B2 nedenfor.
4. Udtryk for addition eller akkumulering
Zài 再 kan bruges med verber og adjektiver, der fungerer som prædikater for at angive at gøre noget ekstra, mere eller igen, men med fokus på at øge mængden af en handling eller objekt. Det optræder ofte, når man beder om mere af noget eller en anden instans af en handling. I dette tilfælde kan brugen af zài 再 ligne brugen af ‘en anden’. Yòu 又 og hái 还/還 kan ikke bruges til at formidle denne betydning.
For at udtrykke en akkumulering af allerede forekomne handlinger kan yòu 又 introducere en anden sætning, der indikerer en yderligere handling forbundet med det, der allerede er nævnt i den første sætning. I dette tilfælde oversættes det ofte som ‘og også’, og det kan byttes om med hái 还/還, hvilket betyder ‘desuden’ i denne sammenhæng. I dette tilfælde viser brugen af yòu 又 ofte talerens følelse (nogle gange irriteret, nogle gange overrasket), mens brugen af hái 还/還 har en mere neutral tone. Her kan zài 再 ikke bruges.
Når yòu 又 introducerer en yderligere handling, der allerede er sket, og denne handling ophæves af bù 不 ‘ikke’, er den bogstavelige betydning ‘og også ikke gøre noget’, men det kan oversættes som ‘ikke engang’. I dette tilfælde kan hái 还/還 ikke bruges.
5. Udtryk for sekventiel orden
Både zài 再 og yòu 又 kan angive en række handlinger eller tilstande: zài 再 bruges om vanemæssige handlinger eller om handlinger og tilstande, der vil indtræffe i fremtiden; mens yòu 又 bruges om handlinger eller tilstande, der allerede er indtruffet i fortiden eller nutiden.
Med denne betydning optræder zài 再 ofte i mønsteret xiān…… zài…… 先…… 再…… ‘først… så…’, hvilket indikerer, at én handling sker, og så vil en anden handling ske. Det bruges ofte til at give instruktioner i kronologisk rækkefølge. I disse sammenhænge kan yòu 又 og hái 还/還 ikke bruges.
Yòu 又 kan også betyde ‘og så; og også’, det kan bruges i en anden sætning til at fortælle eller beskrive en række handlinger eller tilstande, der allerede har fundet sted i fortid eller nutid, også i mønsteret xiān…… yòu…… 先…… 又…… ‘først… så…’. I dette tilfælde kan zài 再 og hái 还/還 ikke bruges: fordi zài 再 ikke kan bruges med handlinger eller tilstande, der allerede er indtruffet, mens hái 还/還 udtrykker addition frem for rækkefølgen af handlinger eller tilstande.