Menu

又
又
yòu
'igen; og så; og også'
再
再
zài
'igen; lidt mere; endnu en''
还/還
还/還
hái
'igen; stadig; desuden'

HSK2 TBCL2

Yòu 又, zài 再 og hái 还/還 disse tre adverbier, der deler en lignende funktion, der udtrykker gentagelse og tidsmæssig progression på kinesisk. Selvom de alle overlapper i den generelle betydning ‘igen’ eller ‘videre’, adskiller de sig grundlæggende i sætningsposition og hvordan taleren opfatter handlingens forhold til tid og virkelighed. Yòu 又 betyder ofte, at noget sker igen som en gentaget begivenhed (det er allerede sket, eller den samme situation vender tilbage). Zài 再 bruges om noget, der sker igen senere eller én gang mere (gentagelsen er endnu ikke sket). Hái 还/還 fokuserer på den følelse af kontinuitet, der kan komme fra handlingen eller tilstanden selv, eller fra talerens perspektiv.

For en forklaring af strukturerne, tjek Adverb yòu 又 ‘again‘, Adverb zài 再 ‘again’, ‘some more; another‘, Adverb hái 还/還

Forskelle

1. Positionering med modale verber

Når der er et modalverbum (f.eks. néng 能 ‘at kunne’, yào 要 ‘at ønske’, huì 会 ‘at kunne’) i en sætning, placeres yòu 又 og hái 还/還 foran det, mens zài 再 følger efter det modale verbum og kommer før hovedverbet.

他又能打球了。
他又能打球了。
Tā yòu néng dǎ qiú le.
Han kan spille bold igen.
我希望我们下周末还能见面。
我希望我們下週末還能見面。
Wǒ xīwàng wǒmen xià zhōumò hái néng jiàn miàn.
Jeg håber, vi kan mødes igen næste weekend.
(Bogstaveligt talt: Jeg håber, vi stadig kan mødes næste weekend.)
你能再写一遍吗?
你能再寫一遍嗎?
Nǐ néng zài xiě yí biàn ma?
Kan du skrive det igen?

2. Position with negation adverbs

Når der er bù 不 ‘ikke’ eller méi 没/沒 ‘ikke’ i en sætning, placeres yòu 又 og hái 还/還 foran dem, mens zài 再 normalt følger efter.

Yòu 又 + méi 没/沒 indikerer, at noget ikke skete igen i fortiden eller nutiden.

她们今天又没来。
她們今天又沒來。
Tāmen jīntiān yòu méi lái.
De kom ikke igen i dag.

Hái 还/還 + méi 没/沒 indikerer kontinuiteten af en handling eller tilstand, der ikke har fundet sted indtil nu.

她们还没来。
她們還沒來。
Tāmen hái méi lái.
De er ikke kommet endnu.

Méi 没/沒 + zài 再indikerer, at handlingen ikke er blevet gentaget igen efter et bestemt tidspunkt eller en fuldført handling.

她们走了以后没再来。
她們走了以後沒再來。
Tāmen zǒu le yǐhòu méi zài lái.
Efter de gik, er de ikke kommet tilbage.

Bù 不 + zài 再 indikerer, at handlingen eller tilstanden vil blive stoppet.

她现在老了,不再漂亮了。
她現在老了,不再漂亮了。
Tā xiànzài lǎo le, bú zài piàoliang le.
Hun er gammel nu og ikke længere smuk.

3.Udtrykker recurrence

For at indikere, at en handling eller tilstand er gentaget i fortid eller nutid, kan kun yòu 又 ‘(engang) igen’ bruges. I de fleste sætninger med yòu 又 har både den oprindelige handling eller tilstand og gentagelsen allerede fundet sted, og partiklen le 了 optræder ofte i sætningen.

上个星期我来了,昨天又来了。
上個星期我來了,昨天又來了。
Shàng ge xīngqī wǒ lái le, zuótiān yòu lái le.
Jeg kom i sidste uge, og jeg kom igen i går.
他又忘了做作业。
他又忘了做作業。
Tā yòu wàng le zuò zuòyè.
Han glemte at lave lektier igen.

For at gentage det i fremtiden bruges zài 再 ‘igen’. I dette tilfælde bruges yòu 又 normalt ikke.

昨天我来了,下个星期再来。
昨天我來了,下個星期再來。
Zuótiān wǒ lái le, xià ge xīngqī zài lái.
Jeg kom i går, jeg kommer igen i næste uge.
你再复习一遍吧。
你再復習一遍吧。
Nǐ zài fùxí yí biàn ba.
Gennemgå det igen.

Endelig kan hái 还/還 også bruges til at henvise til en fremtidig handling eller tilstand, der vil ske igen. Dette vil ske, når situationen forstås som at fortsætte over tid. Følelsen af kontinuitet kan komme fra handlingen eller tilstanden selv (for eksempel igangværende aktiviteter, tilstande eller eksisterende arrangementer), men den kan også komme fra, hvordan taleren forstår og præsenterer situationen. Hvis taleren dog i stedet indrammer den fremtidige begivenhed som en ny næste forekomst, kan zài 再 bruges, og i nogle sammenhænge kan de to blive udskiftelige afhængigt af denne fortolkning. Eksempler gives som svarene på B1 og B2 nedenfor.

A: 对不起,我要请你明天再来大学的办公室。
A: 對不起,我要請你明天再來大學的辦公室。
A: Duìbuqǐ, wǒ yào qǐng nǐ míngtiān zài lái dàxué de bàngōngshì.
A: Undskyld, jeg har brug for, at du kommer til universitetskontoret igen i morgen.
B1: 没关系,明天我再来。
B1: 沒關係,明天我再來。
B1: Méi guānxi, míngtiān wǒ zài lái.
B1: Intet problem, jeg kommer igen i morgen.
(Taleren besluttede at gå tilbage til universitetskontoret i det øjeblik, mens han talte.)
B2: 没关系,正好明天我还要去大学上课。
B2: 沒關係,正好明天我還要去大學上課。
B2: Méi guānxi, zhènghǎo míngtiān wǒ hái yào qù dàxué shàng kè.
B2: Intet problem, jeg har alligevel undervisning på universitetet i morgen.
(Taleren har allerede planlagt at tage til universitetet i morgen af en anden grund, før han taler.)
他还在睡觉。
他還在睡覺。
Tā hái zài shuì jiào.
Han sov stadig.
(‘Zài在 + verb’ expresses an ongoing action.)
天气还很冷。
天氣還很冷。
Tiānqì hái hěn lěng.
Det er stadig meget koldt.
(Adjektivet beskriver en vedvarende tilstand, hvilket ikke efterlader plads til brug af zài 再.)

4. Udtryk for addition eller akkumulering

Zài 再 kan bruges med verber og adjektiver, der fungerer som prædikater for at angive at gøre noget ekstra, mere eller igen, men med fokus på at øge mængden af en handling eller objekt. Det optræder ofte, når man beder om mere af noget eller en anden instans af en handling. I dette tilfælde kan brugen af zài 再 ligne brugen af ‘en anden’. Yòu 又 og hái 还/還 kan ikke bruges til at formidle denne betydning.

这件衣服再便宜一点儿,好吗?
這件衣服再便宜一點兒, 好嗎?
Zhè jiàn yīfu zài piányi yìdiǎnr, hǎo ma?
Kan du gøre denne kjole lidt billigere?
服务员,再来一杯。
服務員,再來一杯。
Fúwùyuán, zài lái yì bēi.
Tjener, en drink mere, tak.

For at udtrykke en akkumulering af allerede forekomne handlinger kan yòu 又 introducere en anden sætning, der indikerer en yderligere handling forbundet med det, der allerede er nævnt i den første sætning. I dette tilfælde oversættes det ofte som ‘og også’, og det kan byttes om med hái 还/還, hvilket betyder ‘desuden’ i denne sammenhæng. I dette tilfælde viser brugen af yòu 又 ofte talerens følelse (nogle gange irriteret, nogle gange overrasket), mens brugen af hái 还/還 har en mere neutral tone. Her kan zài 再 ikke bruges.

他买了面包,又买了一斤苹果。
他買了麵包,又買了一斤蘋果。
Tā mǎi le miànbāo, yòu mǎi le yì jīn píngguǒ.
Han købte brød og også et pund æbler.
他买了面包,还买了一斤苹果。
他買了麵包,還買了一斤蘋果。
Tā mǎi le miànbāo, hái mǎi le yì jīn píngguǒ.
Han købte brød og også et pund æbler.

Når yòu 又 introducerer en yderligere handling, der allerede er sket, og denne handling ophæves af bù 不 ‘ikke’, er den bogstavelige betydning ‘og også ikke gøre noget’, men det kan oversættes som ‘ikke engang’. I dette tilfælde kan hái 还/還 ikke bruges.

你平常吃得很少,又不运动,那你越来越累了!
你平常吃得很少,又不運動,那你越來越累了!
Nǐ píngcháng chī de hěn shǎo, yòu bú yùndòng, nà nǐ yuè lái yuè lèi le!
Du spiser som regel meget lidt, og oveni det motionerer du ikke engang, så det er ikke underligt, at du bliver mere og mere træt!

5. Udtryk for sekventiel orden

Både zài 再 og yòu 又 kan angive en række handlinger eller tilstande: zài 再 bruges om vanemæssige handlinger eller om handlinger og tilstande, der vil indtræffe i fremtiden; mens yòu 又 bruges om handlinger eller tilstande, der allerede er indtruffet i fortiden eller nutiden.

Med denne betydning optræder zài 再 ofte i mønsteret xiān…… zài…… 先…… 再…… ‘først… så…’, hvilket indikerer, at én handling sker, og så vil en anden handling ske. Det bruges ofte til at give instruktioner i kronologisk rækkefølge. I disse sammenhænge kan yòu 又 og hái 还/還 ikke bruges.

妈妈先做午饭再去休息。
媽媽先做午飯再去休息。
Māma xiān zuò wǔfàn zài qù xiūxi.
Mor laver frokost først, og så går hun for at hvile.
我们先回家再讨论。
我們先回家再討論。
Wǒmen xiān huí jiā zài tǎolùn.
Lad os tage hjem først og tale om det senere.

Yòu 又 kan også betyde ‘og så; og også’, det kan bruges i en anden sætning til at fortælle eller beskrive en række handlinger eller tilstande, der allerede har fundet sted i fortid eller nutid, også i mønsteret xiān…… yòu…… 先…… 又…… ‘først… så…’. I dette tilfælde kan zài 再 og hái 还/還 ikke bruges: fordi zài 再 ikke kan bruges med handlinger eller tilstande, der allerede er indtruffet, mens hái 还/還 udtrykker addition frem for rækkefølgen af handlinger eller tilstande.

昨天晚上我们先去了电影院,又去吃晚饭了。
昨天晚上我們先去了電影院,又去吃晚飯了。
Zuótiān wǎnshang wǒmen xiān qù le diànyǐngyuàn, yòu qù chī wǎnfàn le.
Vi gik i biografen og spiste derefter middag.
我们去了北京,还去了上海。
我們去了北京,还去了上海。
Wǒmen qù le Běijīng, hái qù le Shànghǎi.
Vi tog til Beijing og Shanghai.
(Sætningen angiver ikke klart rækkefølgen af de to handlinger, det kan være muligt, at de først gik til Shanghai og derefter til Beijing, men taleren oplister kun alle de besøgte steder.)
Også tjek Sequential structure with xiān…… zài/ ránhòu…… 先…… 再/然后/然後…… ‘first… then…’