
Struktur
Grundform
Verbet eller adjektivet, der fungerer som et resultativt komplement, kommer altid direkte efter det verbum, det henviser til.
De verber, der ofte bruges som resultative komplementer, inkluderer:
| wán 完 | angiver afslutningen på en aktivitet, f.eks. kàn wán 看完 ‘at færdiggøre læsningen/overvågningen’; |
| jiàn 见/見 | indikerer at opfatte gennem sanser (at se eller høre), f.eks. tīng jiàn 听见/聽見 ‘at høre’ (en lyd); |
| zhù 住 | indikerer at stoppe eller fastholde et sted, f.eks. jì zhù 记住/記住 ‘at huske’; |
| huì 会/會 | angiver tilegnelsen af en færdighed, f.eks. xué huì 学会/學會 ‘at lære’ (effektivt); |
| dǒng 懂 | indikerer forståelse, f.eks. kàn dǒng 看懂 ‘forstå’ (f.eks. en tekst, man har læst); |
| dào 到 | indikerer at nå et sted eller opnå noget, f.eks. zhǎo dào 找到 ‘at finde’. |
De adjektiver, der ofte bruges som resultative komplementer, inkluderer:
| hǎo 好 | angiver fuldførelsen af en handling, f.eks. zhǔnbèi hǎo 准备好 / 準備好 ‘at forberede’ (alt nødvendigt); |
| duì 对/對 | angiver et korrekt resultat, f.eks. suàn duì 算对/算對 ‘at beregne korrekt’; |
| cuò 错/錯 | indikerer et forkert resultat, f.eks. jì cuò 记错/記錯 ‘at huske eller registrere noget forkert’; |
| gānjìng 干净/乾淨 | angiver renhed, f.eks. xǐ gānjìng 洗干净 / 洗乾淨 ‘at vaske rent’; |
| qīngchu 清楚 | indikerer klarhed eller klar forståelse, f.eks. tīng qīngchu 听清楚 / 聽清楚 ‘at høre klart’. |
Nogle verber eller adjektiver, når de bruges som komplementer, kan kombineres med mange verber. For eksempel kan wán 完 ‘at blive færdig’ danne sætninger som: kàn wán 看完 ‘at færdiggøre læsning/se’, shuō wán 说完/說完 ‘at færdiggøre at tale’, xiě wán 写完/寫完 ‘at færdiggøre skrivningen’, xǐ wán 洗完 ‘at færdiggøre vasken’, xué wán 学完/學完 ‘at færdiggøre studierne’.
Andre kan kombineres med et meget begrænset antal verber, f.eks. huì 会/會 ‘at kunne gøre (noget lært)’:xué huì 学会/學會 ‘at lære, at tilegne sig en færdighed’.
Med objekter
Hvis en sætning indeholder et objekt, placeres det efter verbum-komplementfrasen (ikke direkte efter verbet).
Hvis den nye information i sætningen vedrører opnåelsen af et bestemt resultat, og objektet er en bestemt nominalfrase, kan den placeres i begyndelsen af sætningen.
Verber med resultative komplementer forekommer ofte i pseudo-passive sætninger. De placeres efter subjektet og henviser til modtageren af handlingen.
Negation
Negationen af sætninger med et resultativt komplement dannes ved at placere negationsadverbierne méi 没/沒 ‘ikke’ eller méi yǒu 没有/沒有 ‘ikke’ foran verbet. I negative sætninger udelades den aspektuelle partikel le 了.
Sådanne sætninger udtrykker idéen om, at det resultat, som komplementet indikerer, ikke er opnået, men at selve handlingen af hovedverbet ikke er negereret.
Spørgsmål
Et spørgsmål om resultatet af en handling kan dannes ved at tilføje partiklen ma 吗/嗎 i slutningen af sætningen.
Lignende spørgsmål kan dannes ved at tilføje det negative adverbium méi yǒu 没有/沒有 ‘ikke’ i slutningen af sætningen.
Med aspektuelle partikler
I sætninger med et resultativt komplement følger den aspektuelle partikel le 了 normalt verbum-komplement-frasen. Den bruges aldrig direkte efter verbet.
Den aspektuelle partikel guo 过/過 bruges på lignende vis.
I sætninger med det resultative komplement bruges den aspekt markør zhe 着/著 ikke.
Også se Aspekt markør.
Med adverbier
I sætninger med det resultative komplement optræder adverbier som regel før hovedverbet.
Med modale verber
I sætninger med et resulterende komplement placeres modale verber altid før verbum-komplement-frasen.
Funktioner
1. At udtrykke resultatet af en handling
De resultative komplementer bruges til at udtrykke ideen om, at i løbet af udførelsen af den handling, der er nævnt i sætningen, er resultatet, virkningen eller tilstanden, som komplementet angiver, opnået. Sammenlign betydningen af følgende sætninger:
Et verbum kan kombineres med flere komplementer, der indikerer forskellige resultater af den samme handling.
tīng wán
tīng jian
tīng dào
tīng dǒng
tīng cuò
听完 / 聽完
听见 / 聽見
听到 / 聽到
听懂 / 聽懂
听错 / 聽錯
‘at gøre færdig med at lytte’;
‘at høre’ (f.eks. en lyd);
‘at høre’ (f.eks. nyhederne);
‘at forstå’ (f.eks. talt sprog);
‘at høre forkert’.
Interrogative sætninger med de resultative komplementer bruges til at spørge, om det resultat, som komplementet angiver, er indtruffet (snarere end om handlingen angivet af verbet blev udført). Sammenlign:
Negative sætninger med det resultative komplement udtrykker ideen om, at det resultat, som komplementet angiver, ikke er opnået. Negationen gælder ikke for selve handlingen, men kun for det uopfyldte resultat. Sammenlign: