en
cs
da
de
it
pl
Dōu 都 ‘alle; begge’ er et adverbium, som altid står efter subjektet og før hovedverbet eller adjektivet i en sætning. Det bruges til at angive inklusion – det vil sige, at alle elementer i subjektet eller objektet deler den samme egenskab.
Struktur
Grundform
Dōu 都 ‘alle; begge’ placeres efter subjektet og før hovedverbet eller adjektivet i en sætning.
Negation
En negation kan enten placeres foran dōu 都 eller efter dōu 都 afhængigt af, hvad der benægtes i sætningen. Hvis det benægtende adverbium placeres foran dōu 都, betyder det ’ikke alle’. Hvis det placeres efter dōu 都, betyder det ’ingen af dem’. Se sammenligningen:
Spørgsmål
Man kan danne et ja/nej spørgsmål ved at tilføje spørgepartiklen ma 吗/嗎 i slutningen af sætningen.
Med et objekt i begyndelsen af sætningen
Hvis dōu 都 henviser til objektet, skal objektet placeres først i sætningen.
Med adverbiet yě 也
Når yě 也 ‘også’ optræder sammen med dōu 都, skal dōu 都 placeres efter yě 也.
Med andre adverbier
Når andre adverbier optræder sammen med dōu 都, skal dōu 都 placeres før disse adverbier.
Med præpositionsudsagn
Når et præpositionsudsagn optræder sammen med dōu 都, placeres dōu 都 oftest før præpositionen.
Hvis dōu 都 henviser til selve præpostionsleddet placeres det efter dette.
Funktioner
Dōu 都 udtrykker ’inklusion’
Dōu 都 indikerer, at alle elementer i subjektet eller objektet har noget til fælles – udfører den samme handling eller besidder den samme kvalitet. Denne fælles egenskab udtrykkes af prædikatet, som kan være et verbum eller et adjektiv. Dōu 都 kan oversættes til ’begge’, hvis der er to subjekter eller objekter. Hvis der er mere end to, oversættes det til ’alle’.