Méi 没/沒 og méiyǒu 没有/沒有 bruges hovedsageligt til at benægte handlinger, der har fundet sted i fortiden eller endnu ikke er afsluttet, samt besiddelse og eksistens.
Verbet yǒu 有 kan udtrykke både besiddelse ‘at have’ og eksistens ‘der er’. Yǒu 有 er det eneste verbum, der altid negeres med méi 没/沒.
Foran et handlingsverbum angiver méi 没/沒、méiyǒu 没有/沒 ‘ikke’, at en handling ikke har fundet sted eller ikke er fuldført.
Méi 没/沒 og méiyǒu 没有/沒有 bruges begge om handlinger, der ikke er afsluttet. Méi 没/沒 er dog mere uformelt og foretrækkes ofte i talesproget, mens méiyǒu 没有/沒有 er lidt mere formelt og almindeligt i skriftlig form.
Se også: Negationsadverbiet bù 不 ‘ikke’

Struktur
Grundform
Negationsadverbiet méi 没/沒、méiyǒu 没有/沒有 ‘ikke’ placeres foran et verbum. Hvis verbet er yǒu 有 ‘at have; der er’ kan kun bruges méi 没/沒.
I talt kinesisk udelades yǒu 有 undertiden, når man benægter eksistens eller besiddelse i forbindelse med korte, konkrete substativer som qián 钱/錢 ‘penge’, chē 车/車 ‘bil’, rén 人 ‘menneske’ eller faste vendinger som méi shì 没事/沒事 ‘det gøre ikke noget’ eller méi bànfǎ 没办法/沒辦法 ‘der er intet at gøre’.
Med andre verber kan hovedverbet ikke udelades.
Aspektmarkøren guo 过/過 angiver begivenheder, der har fundet sted i fortiden, og negeres ved hjælp af méi 没/沒. For at understrege dette yderligere kan man også bruge méiyǒu 没有/沒有 i stedet for méi 没/沒.
Se også: Aspektmarkøren le 了 1
Se også: Aspektmarkøren guo 过/過
Spørgsmål
Der er to måde at danne et ja-nej spørgsmål.
Den ene måde er at tilføje spørgepartiklen ma 吗/嗎 sidst i sætningen.
En anden måde at danne et ja-nej-spørgsmål på er ved at kombinere verbets bekræftende og benægtende form.
Hvis hovedverbet ikke er yǒu 有 an man også bruge de bekræftende og benægtende former af yǒu 有 før hovedverbet.
Med adverbier
Adverbier som yě 也 ‘også’, dōu 都 ‘alle, begge’ og hái 还/還 ‘stadig’ placeres normalt før méi 没/沒、méiyǒu 没有/沒有 ‘ikke’.
Med præpositionsudsagn
Méi 没/沒、méiyǒu 没有/沒有 ‘ikke’ står normalt foran et præpositionsled. I talesproget foretrækkes méi 没/沒.
Méi 没/沒、méiyǒu 没有/沒有 ‘ikke’ placeres undertiden lige foran verbet, hvorved kun verbet negeres. Denne konstruktion bruges hovedsageligt til at fremhæve eller skabe kontrast.
Funktioner
1. Méi 没/沒、méiyǒu 没有/沒有 ’ikke’ udtrykker, at en handling ikke har fundet sted eller ikke er afsluttet
Foran et handlingsverbum angiver méi 没/沒、méiyǒu 没有/沒有 ‘ikke’, at en handling ikke fandt sted eller ikke er afsluttet. Handlingen fandt ofte, men ikke altid, sted i fortiden. Tidspunktet angives ofte ved hjælp af et tidsudtryk eller kan udledes af sammenhængen.
Hvis man vil give angive, at en handling endnu ikke er afsluttet, men forventes at blive afsluttet i fremtiden, kan man sætte hái 还/還 ‘stadig’ foran méi 没/沒、méiyǒu 没有/沒有 ‘ikke’.
Når man taler om tidligere oplevelser, noget man aldrig har gjort eller prøvet, bruges aspektmarkøren guo 过/過 for at markere det erfaringsmæssige aspekt, og kombineres med méi 没/沒 for at benægte enhver tidligere erfaring.
Se også: Aspektmarkøren le 了 1
Se også: Aspektmarkøren guo 过/過
2. Méi 没/沒 ’ikke’ udtrykker at noget ikke eksisterer eller ikke er i ens besiddelse
Sammen med yǒu 有 ’at have; der er’ angiver méi 没/沒 ‘manglende besiddelse eller ikke-eksistens.