Personlige pronominer, såsom wǒ 我 ‘jeg, mig’, nǐ 你 ‘du; dig’, tā 他 ‘han, ham’, bruges til at henvise til taleren, lytteren eller andre personer eller ting. De kan bruges både som subjekt og objekt (både direkte og indirekte) uden at ændre form.

Struktur
Grundform
Personlige pronominer bruges af taleren til at henvise til sig selv, lytteren eller andre personer eller ting.
Singulære former
| Kinesisk | Pinyin | Dansk |
| 我 | wǒ | jeg / mig |
| 你 | nǐ | du / dig |
| 您 | nín | De /Dem (høflig brug) |
| 他 | tā | han / ham (mand) |
| 她 | tā | hun / hende (kvinde) |
| 它 | tā | det (for dyr, objekt eller abstrakt ting) |
Nín 您 ‘De’ er den høflige form af nǐ 你 ‘du’, brugt for at vise respekt, når man henvender sig til fremmede, ældre, lærere eller overordnede. På det seneste bruges et nyt tegn for kvindeligt ‘du’, hovedsageligt i Taiwan og Hongkong: nǐ 妳.
Alle tredje person ental pronominer udtales tā i talt kinesisk. Køn eller betydning forstås normalt ud fra konteksten. Den livløse tā 它 bruges sjældent sammenlignet med engelsk. I skriftlig kinesisk bruges forskellige tegn til at vise køn eller ikke-menneskelig reference:
Tā 他: for mand
Tā 她 : for kvinde
Tā 它: for dyr, objekt eller abstrakt ting
Flertalsformer
Flertalspronominer dannes ved at tilføje suffikset men 们/們 efter entalsformen.
| Kinesisk | Pinyin | Dansk |
| 我们/我們 | wǒmen | vi / os (ikke nødvendigvis inklusive lytteren) |
| 咱们/咱們 | zánmen | vi / os (inklusive lytteren) |
| 你们/你們 | nǐmen | I /jer (flertal) |
| 他们/他們 | tāmen | de / dem (mænd eller blandinger) |
| 她们/她們 | tāmen | de / dem (kvinder) |
| 它们/它們 | tāmen | de / dem (for dyr, objekt eller abstrakt ting) |
På kinesisk er der to personlige pronominer til at udtrykke ‘vi’: wǒmen 我们 /我們 ‘vi’ inkluderer ikke nødvendigvis lytteren, mens zánmen 咱们/咱們 ‘vi’ altid inkluderer både taleren og lytteren.
Flertalsformen nínmen 您们/您們 ‘De’ findes for det meste kun i skriftligt eller formelt sprog. I talt kinesisk foretrækkes brugen nín 您, efterfulgt af et tal og det høflige mål for personer wèi 位, såsom nín sān wèi 您三位 ‘jer tre’ (høflig).
Flertalsformen tāmen 他们/他們 and tāmen 她们/她們 bruges til at omtale grupper af mennesker som ‘de, dem’: tāmen 他们/他們 inkluderer mænd eller blandede kønsgrupper, mens tāmen 她们/她們 udelukkende refererer til grupper af kvinder.In sentences
På kinesisk ændrer personlige pronominer ikke form efter grammatisk rolle. Det betyder, at det samme pronomen bruges både til subjekt og objekt (både direkte og indirekte) i en sætning. For eksempel skelner engelsk mellem ‘jeg’ (subjekt) og ‘me’ (objekt), men kinesisk bruger wǒ 我 for begge.
Med den strukturelle partikel de 的
| Kinesisk | Pinyin | Dansk |
| 我的 | wǒ de | min; mit |
| 你的 | nǐ de | din; dit |
| 您的 | nín de | Deres (ental, høflig besiddende bestemmelse) |
| 他的 | tā de | hans |
| 她的 | tā de | hendes |
| 它的 | tā de | det |
| 我们的/我們的 | wǒmen de | vores (ikke nødvendigvis inklusive lytteren) |
| 咱们的/咱們的 | zánmen de | vores (inklusive lytteren) |
| 你们的/你們的 | nǐmen de | jeres (flertal) |
| 他们的/他們的 | tāmen de | deres (han eller blanding) |
| 她们的/她們的 | tāmen de | deres (kvinder) |
| 它们的/它們的 | tāmen de | deres (for dyr, objekt eller abstrakt ting) |
Et personligt pronomen efterfulgt af den strukturelle partikel de 的 kan fungere som en substantivmodifikator, der viser ejerskab eller et tæt forhold mellem mennesker eller ting, med betydningen lignende ‘min’, ‘din’ eller ‘hans/hende’ på engelsk.
Bemærk, at i dagligdags kinesisk udelades de 的, når det modificerede substantiv henviser til personer eller velkendte steder, såsom péngyou 朋友 ‘ven’, xuéxiào 学校 ‘skole’, jiā 家 ‘hjem’, eller gōngsī 公司 ‘firma’.
Funktioner
1. Personlige pronominer, der henviser til personer eller ting
Personlige pronominer bruges af taleren til at henvise til sig selv, til den person, der tiltales, eller til den person eller ting, der tales om. På kinesisk kan de fungere enten som subjekt eller objekt i en sætning uden at ændre form.
Også tjek Personal pronoun zìjǐ 自己‘oneself, by oneself’
2. Tā 他, tā 她, og tā 它 udtrykker kønsforskel eller neutralitet i tredje persons pronominer skriftligt
Det tredje person ental pronomen udtales altid tā, men i skrift skelner forskellige radikaler mellem personens køn: tā 他 angiver ‘han, ham’, mens tā 她 angiver ‘hun, hende’.
Bemærk, at i tilfælde af blandede grupper bruges tāmen 他们 ‘de, dem’.
Endelig, når man taler om livløse genstande, dyr eller abstrakte idéer, bruges tā 它 ‘det’.
Bemærk, at i talt kinesisk udelades tā 它 ‘det’ og tāmen 它们/它們 ‘de, dem’, når henvisningen til livløse genstande er klar ud fra konteksten.
3. Wǒmen 我们/我們 and zánmen 咱们/咱們 udtrykker ‘vi’
Kinesisk har to forskellige personlige pronominer, der betyder ‘vi’: det ene er wǒmen 我们/我們, som ikke nødvendigvis inkluderer lytteren; det andet er zánmen 咱们/咱們, som altid bruges til eksplicit at inkludere lytteren. Denne forskel understreges dog ikke altid af indfødte talere, og nogle gange bruges wǒmen 我们/我們 i stedet for zánmen 咱们/咱們, selv når lytteren er inkluderet.
Bemærk: zánmen 咱们/咱們 ‘vi’ bruges generelt kun som subjekt i en sætning.
4. Nín 您 udtrykker den høflige form af ‘du’
Det høflige pronomen nín 您 ‘De’ bruges til at tiltale nogen med respekt, for eksempel når man taler til lærere, ældre eller en, man ikke kender godt.
Bemærk, at flertalsformen nínmen 您们/您們 ” for det meste kun findes i skriftligt eller formelt sprog. I talt kinesisk foretrækkes brugen af nín 您, efterfulgt af et tal og det høflige måleord for folk wèi 位.
Også tjek Measure words – nouns
5. Personlige pronominer med de 的 udtrykker besiddelse eller et nært forhold
Når personlige pronominer efterfølges af de 的, indikerer de, at noget tilhører en person, eller at der er et tæt forhold mellem mennesker eller ting.
Hvis substantivet er klart ud fra konteksten, kan det udelades, og strukturen dannet af det personlige pronomen efterfulgt af de 的 fungerer som ‘mine / dine’.
Dog udelades de 的 ofte i dagligdags kinesisk, når man udtrykker nære personlige relationer (såsom familiemedlemmer eller venner) eller tilhørsforhold til en institution (såsom en virksomhed eller skole).