Menu

Personlige pronominer

HSK1 TBCL1

Personlige pronominer, såsom wǒ 我 ‘jeg, mig’, nǐ 你 ‘du; dig’, tā 他 ‘han, ham’, bruges til at henvise til taleren, lytteren eller andre personer eller ting. De kan bruges både som subjekt og objekt (både direkte og indirekte) uden at ændre form.

UNIOR personal pronoun sim tra UNIOR personal pronoun sim tra

Struktur

Grundform

Personlige pronominer bruges af taleren til at henvise til sig selv, lytteren eller andre personer eller ting.

Singulære former

KinesiskPinyinDansk
我wǒjeg / mig
你nǐdu / dig
您nínDe /Dem (høflig brug)
他tāhan / ham (mand)
她tāhun / hende (kvinde)
它tādet (for dyr, objekt eller abstrakt ting)

Nín 您 ‘De’ er den høflige form af nǐ 你 ‘du’, brugt for at vise respekt, når man henvender sig til fremmede, ældre, lærere eller overordnede. På det seneste bruges et nyt tegn for kvindeligt ‘du’, hovedsageligt i Taiwan og Hongkong: nǐ 妳.

Alle tredje person ental pronominer udtales tā i talt kinesisk. Køn eller betydning forstås normalt ud fra konteksten. Den livløse tā 它 bruges sjældent sammenlignet med engelsk. I skriftlig kinesisk bruges forskellige tegn til at vise køn eller ikke-menneskelig reference:

Tā 他: for mand

Tā 她 : for kvinde

Tā 它: for dyr, objekt eller abstrakt ting

他是我弟弟。
他是我弟弟。
Tā shì wǒ dìdi.
Han er min lillebror.
她是我妹妹。
她是我妹妹。
Tā shì wǒ mèimei.
Hun er min lillesøster.

Flertalsformer

Flertalspronominer dannes ved at tilføje suffikset men 们/們 efter entalsformen.

Kinesisk PinyinDansk
我们/我們wǒmenvi / os (ikke nødvendigvis inklusive lytteren)
咱们/咱們zánmenvi / os (inklusive lytteren)
你们/你們nǐmenI /jer (flertal)
他们/他們tāmende / dem (mænd eller blandinger)
她们/她們tāmende / dem (kvinder)
它们/它們tāmende / dem (for dyr, objekt eller abstrakt ting)

På kinesisk er der to personlige pronominer til at udtrykke ‘vi’: wǒmen 我们 /我們 ‘vi’ inkluderer ikke nødvendigvis lytteren, mens zánmen 咱们/咱們 ‘vi’ altid inkluderer både taleren og lytteren.

Flertalsformen nínmen 您们/您們 ‘De’ findes for det meste kun i skriftligt eller formelt sprog. I talt kinesisk foretrækkes brugen nín 您, efterfulgt af et tal og det høflige mål for personer wèi 位, såsom nín sān wèi 您三位 ‘jer tre’ (høflig).

Flertalsformen tāmen 他们/他們 and tāmen 她们/她們 bruges til at omtale grupper af mennesker som ‘de, dem’: tāmen 他们/他們 inkluderer mænd eller blandede kønsgrupper, mens tāmen 她们/她們 udelukkende refererer til grupper af kvinder.In sentences

På kinesisk ændrer personlige pronominer ikke form efter grammatisk rolle. Det betyder, at det samme pronomen bruges både til subjekt og objekt (både direkte og indirekte) i en sætning. For eksempel skelner engelsk mellem ‘jeg’ (subjekt) og ‘me’ (objekt), men kinesisk bruger wǒ 我 for begge.

subjekt
我
我
Wǒ
verbum
吃
吃
chī
objekt
饭 。
飯 。
fàn.
Jeg spiser.
subjekt
妈妈
媽媽
Māma
verbum
爱
愛
ài
direkt objekt/accusitivobjekt
我。
我 。
wǒ.
Mor elsker mig.
subjekt
他
他
Tā
verbum
给
給
gěi
indirekt objekt/dativobjekt
我
我
wǒ
direkt objekt/accusativobjekt
书。
書
shū.
Han giver mig en bog.

Med den strukturelle partikel de 的

KinesiskPinyinDansk
我的wǒ demin; mit
你的nǐ dedin; dit
您的nín deDeres (ental, høflig besiddende bestemmelse)
他的tā dehans
她的tā dehendes
它的tā dedet
我们的/我們的wǒmen devores (ikke nødvendigvis inklusive lytteren)
咱们的/咱們的zánmen devores (inklusive lytteren)
你们的/你們的nǐmen dejeres (flertal)
他们的/他們的tāmen dederes (han eller blanding)
她们的/她們的tāmen dederes (kvinder)
它们的/它們的tāmen dederes (for dyr, objekt eller abstrakt ting)

Et personligt pronomen efterfulgt af den strukturelle partikel de 的 kan fungere som en substantivmodifikator, der viser ejerskab eller et tæt forhold mellem mennesker eller ting, med betydningen lignende ‘min’, ‘din’ eller ‘hans/hende’ på engelsk.

personlig pronomen
我
我
Wǒ
的
的
的
de
substantiv
手机。
手機。
shǒujī.
Min mobiltelefon.
personlig pronomen
他们
Tāmen
的
的
de
substantiv
老师
lǎoshī
deres lærer

Bemærk, at i dagligdags kinesisk udelades de 的, når det modificerede substantiv henviser til personer eller velkendte steder, såsom péngyou 朋友 ‘ven’, xuéxiào 学校 ‘skole’, jiā 家 ‘hjem’, eller gōngsī 公司 ‘firma’.

我妈妈
我媽媽
Wǒ māma
Min mor
我学校
我學校
Wǒ xuéxiào
Min skole

Funktioner

1. Personlige pronominer, der henviser til personer eller ting

Personlige pronominer bruges af taleren til at henvise til sig selv, til den person, der tiltales, eller til den person eller ting, der tales om. På kinesisk kan de fungere enten som subjekt eller objekt i en sætning uden at ændre form.

我是中国人。
我是中國人。
Wǒ shì Zhōngguórén.
Jeg er kineser.
我不认识她们。
我不認識她們。
Wǒ bú rènshi tāmen.
Jeg kender dem ikke.
你爱我吗?
你愛我嗎?
Nǐ ài wǒ ma?
Elsker du mig?
我有一只小狗,今年它三岁了。
我有一隻小狗,今年它三歲了。
Wǒ yǒu yī zhī xiǎogǒu, jīnnián tā sān suì le.
Jeg har en hund. Den er tre år gammel i år.
Også tjek Personal pronoun zìjǐ 自己‘oneself, by oneself’

2. Tā 他, tā 她, og tā 它 udtrykker kønsforskel eller neutralitet i tredje persons pronominer skriftligt

Det tredje person ental pronomen udtales altid tā, men i skrift skelner forskellige radikaler mellem personens køn: tā 他 angiver ‘han, ham’, mens tā 她 angiver ‘hun, hende’.

他是我弟弟。
他是我弟弟。
Tā shì wǒ dìdi.
Han er min lillebror.
她是我妹妹
她是我妹妹。
Tā shì wǒ mèimei.
Hun er min lillesøster.

Bemærk, at i tilfælde af blandede grupper bruges tāmen 他们 ‘de, dem’.

他们是我弟弟和他的女朋友。
他們是我弟弟和他的女朋友。
Tāmen shì wǒ dìdi hé tā de nǚpéngyou.
Det er min lillebror og hans kæreste.

Endelig, når man taler om livløse genstande, dyr eller abstrakte idéer, bruges tā 它 ‘det’.

A: 你有狗吗?
A: 你有狗嗎?
A: Nǐ yǒu gǒu ma?
A: Har du en hvalp?
B: 有,它在这儿。
B: 有,它在這兒。
B: Yǒu, tā zài zhèr.
B: Ja, det er her.

Bemærk, at i talt kinesisk udelades tā 它 ‘det’ og tāmen 它们/它們 ‘de, dem’, når henvisningen til livløse genstande er klar ud fra konteksten.

A: 你有笔吗?
A: 你有筆嗎?
A: Nǐ yǒu bǐ ma?
A: Har du en kuglepen?
B: 有,在这儿。
B: 有,在這兒。
B: Yǒu, zài zhèr.
B: Ja, her.

3. Wǒmen 我们/我們 and zánmen 咱们/咱們 udtrykker ‘vi’

Kinesisk har to forskellige personlige pronominer, der betyder ‘vi’: det ene er wǒmen 我们/我們, som ikke nødvendigvis inkluderer lytteren; det andet er zánmen 咱们/咱們, som altid bruges til eksplicit at inkludere lytteren. Denne forskel understreges dog ikke altid af indfødte talere, og nogle gange bruges wǒmen 我们/我們 i stedet for zánmen 咱们/咱們, selv når lytteren er inkluderet.

我们是中文学生,你们是英文学生。
我們是中文學生,你們是英文學生。
Wǒmen shì Zhōngwén xuésheng, nǐmen shì Yīngwén xuésheng.
Vi er studerende i kinesisk, og I er studerende i engelsk.
(Taleren bruger wǒmen 我们/我們 'vi', fordi lytterne tilhører en anden kursus.)
我们是中文学生,你们是英文学生,咱们都是学生。
我們是中文學生,你們是英文學生,咱們都是學生。
Wǒmen shì Zhōngwén xuésheng, nǐmen shì Yīngwén xuésheng, zánmen dōu shì xuésheng.
Vi er studerende i kinesisk, I er studerende i engelsk, og vi er alle studerende.
(I den sidste sætning bruger taleren zánmen 咱们/咱們 for at inkludere lytteren, fordi de begge er studerende.)

Bemærk: zánmen 咱们/咱們 ‘vi’ bruges generelt kun som subjekt i en sætning.

咱们走吧!
咱們走吧!
Zánmen zǒu ba!
Lad os gå!
我帮助你,咱们是朋友。
我幫助你,咱們是朋友。
Wǒ bāngzhù nǐ, zánmen shì péngyou.
Jeg hjælper dig, vi er venner.

4. Nín 您 udtrykker den høflige form af ‘du’

Det høflige pronomen nín 您 ‘De’ bruges til at tiltale nogen med respekt, for eksempel når man taler til lærere, ældre eller en, man ikke kender godt.

请问,您贵姓?
請問,您貴姓?
Qǐng wèn, nín guì xìng?
Må jeg spørge om Deres efternavn?
张先生,我很高兴认识您!
張先生,我很高興認識您!
Zhāng xiānsheng, wǒ hěn gāoxìng rènshi nín!
Hr. Zhang, jeg er glad for at møde Dem!
老师,我想问您一个问题。
老師,我想問您一個問題。
Lǎoshī, wǒ xiǎng wèn nín yí gè wèntí.
Lærer, jeg vil gerne stille Dem et spørgsmål.

Bemærk, at flertalsformen nínmen 您们/您們 ” for det meste kun findes i skriftligt eller formelt sprog. I talt kinesisk foretrækkes brugen af nín 您, efterfulgt af et tal og det høflige måleord for folk wèi 位.

您二位是中国老师吗?
您二位是中國老師嗎?
Nín èr wèi shì Zhōngguó lǎoshī ma?
Er I to kinesiske lærere?
您三位也跟我们一起去吃晚饭吗?
您三位也跟我們一起去吃晚飯嗎?
Nín sān wèi yě gēn wǒmen yīqǐ qù chī wǎnfàn ma?
Vil I tre spise middag med os?
Også tjek Measure words – nouns

5. Personlige pronominer med de 的 udtrykker besiddelse eller et nært forhold

Når personlige pronominer efterfølges af de 的, indikerer de, at noget tilhører en person, eller at der er et tæt forhold mellem mennesker eller ting.

她的中文名字是安娜。
她的中文名字是安娜。
Tā de Zhōngwén míngzì shì Ānnà.
Hendes kinesiske navn er Anna.
那件衣服很好看,我喜欢它的颜色。
那件衣服很好看,我喜歡它的顏色。
Nà jiàn yīfu hěn hǎokàn, wǒ xǐhuan tā de yánsè.
Den kjole er smuk. Jeg kan godt lide dens farve.

Hvis substantivet er klart ud fra konteksten, kan det udelades, og strukturen dannet af det personlige pronomen efterfulgt af de 的 fungerer som ‘mine / dine’.

这本书不是我的。
這本書不是我的。
Zhè běn shū bú shì wǒ de.
Denne bog er ikke min.
我的书包跟你们的一样啊!
我的書包跟你們的一樣啊!
Wǒ de shūbāo gēn nǐmen de yīyàng a!
Min rygsæk er den samme som jeres!

Dog udelades de 的 ofte i dagligdags kinesisk, når man udtrykker nære personlige relationer (såsom familiemedlemmer eller venner) eller tilhørsforhold til en institution (såsom en virksomhed eller skole).

我男朋友很高。
我男朋友很高。
Wǒ nánpéngyou hěn gāo.
Min kæreste er høj.
我家有三口人,我爸爸、妈妈和我。
我家有三口人,我爸爸、媽媽和我。
Wǒ jiā yǒu sān kǒu rén, wǒ bàba, māma hé wǒ.
Der er tre personer i min familie: min far, min mor og mig.
Også tjek Structural particle de 的