Aspektmarkøren le 了 1

Le 了 er en aspektmarkør, der altid placeres efter hovedverbet i en sætning. Denne aspektmarkør bruges primært til at vise, at en handling er blevet afsluttet på et bestemt tidspunkt i fortiden, men kan også anvendes til nutidige eller fremtidige handlinger. For at skelne mellem denne aspektmarkør og sætningspartiklen le 了 2, omtales aspektmarkøren også som le 了 1.

Struktur

Grundform

Le 了 placeres altid efter sætningens hovedverbum. Aspektmarkøren anvendes kun med verber, der beskriver handlinger, der kan fuldføres og som generelt efterfølges af komplementer, verbale måleord eller objekter der efterfølges af en modifikator, såsom yí ge 一个/一個 ‘en’, zhè xiē 这些/這些 ‘disse’, wǒ de 我的 ‘mine’ osv.

Hvis objektet ikke indledes med en modificering, kan sætningen opfattes som ufuldstændig. I dette tilfælde skal sætningen justeres som følger:

1. Tilføjelse af sætningspartiklen le 了 2 i slutningen af sætningen. I korte sætninger med et objekt uden modificering foretrækkes det dog kun at bruge et enkelt le 了 for at formidle afslutningen af handlingen og den nye situation.
2. Fortsættelse af sætningen ved at gentage den samme handling eller tilføje flere objekter.
3. Fortsætte sætningen med en anden sætning, der indledes med jiù 就 ‘straks’ eller cái 才 ‘først da’.

I sætninger hvor verbet består af en verbum-objektkonstruktion, placeres le 了 direkte efter verbet og før objektet. Verbum-objektkonstruktioner er en bestemt type flerstavelsesverber, hvor to skrifttegn kan adskilles, fordi det første tegn typisk er et verbum, der angiver en handling, mens det andet tegn ofte er et substantiv, der repræsenterer objektet for denne handling. Eksempler på sådanne verber er chī fàn 吃饭/吃飯 ‘at spise’, jiàn miàn 见面/見面 ‘at mødes’ og shuì jiào 睡觉/睡覺 ‘at sove’.

Negation

I sætninger, der negerer afslutningen af en handling, placeres méi 没/沒 foran hovedverbet for at angive, at handlingen ikke er afsluttet. For at understrege benægtelsen kan méi yǒu 没有/沒有 bruges i stedet for méi 没/沒. Da le 了 markerer afslutningen af en handling, bruges den ikke i negative sætninger.

Modificeringer, der består af tal og måleord, som f.eks. yí ge 一个/一個 ‘en’, bruges normalt ikke i korte benægtende sætninger. De medtages kun, hvis det er strengt nødvendigt ud fra sammenhængen, som i det følgende eksempel:

Spørgsmål

Der er fem almindelige måder at danne et spørgsmål på med aspektmarkøren le 了 for at spørge om nogen har fuldført en handling:

1. Tilføje méi yǒu 没有/沒有 i slutningen af sætningen med le 了.
2. Gentage verbet og indsætte méi 没/沒 imellem.
3. Tilføje spørgepartiklen ma 吗/嗎 i slutningen af sætningen med le 了.
4. Tilføje shì bu shì 是不是 foran verbet der efterfølges af le 了.
5. Tilføje yǒu méi yǒu 有没有/有沒有 foran verbet.

Bemærk, ved den anden og den femte måde inkluderes le 了 ikke i sætningen.

Den første og anden måde anvendes ofte i sætninger hvor der er en modificering foran objektet, som zhè xiē 这些/這些 ‘disse’ eller wǒ de 我的 ‘min’, osv.

Modificeringer, der består af tal og måleord, som f.eks. yí ge 一个/一個 ‘en’, bruges normalt ikke i spørgende sætninger. De indgår kun, hvis det er strengt nødvendigt ud fra sammenhængen, som i det følgende eksempel:

I dette tilfælde, hvor konteksten kræver brug af en modificering i form af tal og måleord, kan den spørgende sætning dannes på den tredje eller fjerde måde, der er nævnt ovenfor.

Den femte måde bruges normalt til at danne en spørgende sætning, når fokus er på, om handlingen er afsluttet, uden at fremhæve specifikke detaljer som mængde eller modificeringer.

Spørgende sætninger, der er dannet ved at tilføje shì bu shì 是不是 foran verbet, kan besvares bekræftende ved at bruge shì (de) 是 (的) eller negativt ved at bruge bú shì 不是.

Alle de andre typer spørgsmål nævnt ovenfor kan besvares bekræftende ved at bruge ‘verbum + le 了’ alene eller benægtende ved at bruge ‘méi (yǒu) 没(有)/沒(有) + verbum’.

Med adverbier

Adverbier som hái 还/還 placeres foran verbet. I bekræftende sætninger efterfølges verbet af le 了; i benægtende sætninger med méi (yǒu) 没(有)/沒(有) medtages le 了 ikke. Adverbiet hái 还/還 angiver betydningen ‘også; desuden’ i bekræftende sætninger og ’endnu ikke’ i benægtende sætninger

Adverbiet yǐjīng 已经/已經 ‘allerede’ optræder ofte foran en afsluttet handling for at understrege, at handlingen allerede er afsluttet.

Adverbiet yòu 又 ‘igen’ optræder ofte i sætninger med le 了 for at angive, at en handling er blevet afsluttet eller har fundet sted igen.

Med komplementer

Hvis handlingen er afsluttet, placeres le 了 efter hovedverbet og før retningskomplementer, der giver yderligere oplysninger om handlingens retning og bevægelse, tidskomplementer, der angiver handlingens varighed, eller kvantitative komplementer, der angiver antallet af gange, handlingen finder sted.

For yderligere information om et objekts placering i sætninger med kvantitative komplementer og tidskomplementer, se også Kvantitative komplementer og Tidskomplementer.

Hvis handlingen er afsluttet, placeres le 了 efter et resultativt komplementet for at angive resultatet eller afslutningen af handlingen.

Med fordobling af verber

Fordobling af verber kan udtrykke en hurtig og kortvarig handling eller mildne udsagnet. Der er tre muligheder for fordobling af verber:

• AA strukturen bruges til enstavelsesverber, hvor verbet gentages, f.eks. kànkan 看看 ‘at kigge’.
• AAB strukturen bruges ved verber der indeholder et objekt. Her fordobles kun selve verbet, som i sànsànbù 散散步 ‘at gå en tur’.
• ABAB strukturen bruges ved flerstavelsesverber, hvor hele verbet gentages, som xiūxi xiūxi 休息休息 ‘at holde en pause’.

For at udtrykke afslutning placeres le 了 efter det første verbum i AA og AAB strukturerne, og bruges ikke i ABAB-strukturen.

Med verber i serie

Verber i serie består typisk af en sætning med to eller flere verber eller verbalkonstruktioner, der deler samme subjekt. Disse konstruktioner kan udtrykke begrundelse, formål, fortløbende handlinger eller måder at udføre en handling på. Hvis begge handlinger er afsluttet, placeres le 了 efter det andet verbum.

Funktioner

1. Le 了 udtrykker afslutning eller forekomst af en handling

Le 了 optræder ofte i sætninger, der angiver, at en handling har fundet sted eller er afsluttet, oftest på et bestemt tidspunkt i fortiden. Tiden kan dog også være nutid eller fremtid.

Le 了 kan ikke anvendes til at beskrive regelmæssige eller vanemæssige handlinger.

Le 了 kan kun bruges med handlinger, der kan afsluttes. Aspektmarkøren bruges normalt ikke sammen med verber, der beskriver mentale tilstande som zhīdào 知道 ‘at vide’ eller der udtrykker en forbindelse mellem to led, som shì 是 ‘at være’, med kausative verber, der fremkalder handling hos nogen eller noget andet som ràng 让/讓 ‘at lade’, eller modalverber, der udtrykker mulighed eller evne som néng 能 ‘at kunne, at være i stand til’, hensigt, forpligtelse eller vilje som yào 要 ‘at ville, at have brug for at være ved at gøre’, snarere end afsluttede handlinger. Der er dog nogle undtagelser.

Verber, der beskriver en tilstand, som rènshi 认识/認識 ‘at vide’, xiāngxìn 相信 ‘at tro’, liǎojiě 了解 ‘at forstå’, shúxī 熟悉 ‘at være fortrolig’, hūshì 忽视/忽視 ‘at ignorere’ eller wùjiě 误解/誤解 ‘at misforstå’, har ikke et afslutningspunkt, og derfor kan de ikke efterfølges af le 了. Den eneste mulighed for at bruge le 了 med disse verber er, hvis de beskrives yderligere af et element, der rammesætter handlingen, mens den afsluttes. Dette kan være et objekt, der er modificeret af et tal og et måleord.

Nogle verber, som xiāngxìn 相信 ‘at tro’, hūshì 忽视/忽視 ‘at ignorere’ og wùjiě 误解/誤解 ‘at misforstå’, kan efterfølges af le 了selvom objektet er uden modificering.

Nogle verber, der beskriver vedvarende følelser, som ài 爱/愛 ‘at elske’, kan kun efterfølges af le 了 hvis verbet følges af et komplement, som ændrer betydningen, for eksempel til àishang 爱上/愛上 ‘at forelske sig’.

Nogle gange kan le 了 bruges til at fremhæve forekomsten af en handling, som i det følgende:

Se også Sammenligning: aspektmarkørerne guo 过 og le 了1

2. Le 了 udtrykker rækkefølgen af handlinger i en sekvens

Le 了 kan bruges til at angive, at to handlinger sker i rækkefølge. Aspektmarkøren angiver, at en anden handling finder sted, efter at en tidligere handling er afsluttet. Handlingerne er dog ikke nødvendigvis realiseret i fortiden; de kan også forekomme i fremtiden. Oftest indledes den anden sætning med adverbierne jiù 就 ‘straks’ eller cái 才 ‘først da’.

Hvis handlingen allerede er sket, i en sætning med adverbiet jiù 就, efterfølges det andet verbum eller dets objekt af sætningspartiklen le 了.

Se også Sætningspartiklen le 了 2